Simon Nyborg Jensen arbejdede i sin opvækst på en økologisk kvægproduktion i Vestjylland. I dag er han næstforperson for Veganerpartiet Fyn og kæmper for en afvikling af dyreproduktionen.
Solen står højt på en dybblå himmel over Syddansk Universitet den sidste fredag i maj. Ude foran bygningens betonfacade høres livlig fuglekvidren og bilernes sagte forbipasseren i det fjerne. Om et hjørne i det snoede netværk af parkeringspladser ses to harer, der sætter i løb nær Universitetets Klimahave, der huser en kuppelformet pilehytte samt en række blomsterbede, der danner landingsbane for insekterne, der dovent blafrer