EU vil gerne have flere kvinder i landbruget, men man må endelig ikke ty til kvoter og mere bureaukrati, lyder det fra 36-årige Line Vanggaard Heden Pedersen.
Det hænder, at en værktøjs- eller oliesælger ruller sit køretøj op ad indkørslen mod bedriften på Hjulskovvej 263 ved Jerslev lidt udenfor Brønderslev.
- Og jeg kan garantere dig for, at hvis han som det første beder om at snakke med min mand, så kommer han ikke til at sælge noget som helst lige her, siger Line Vanggaard Heden Pedersen med et stort grin.
Den kontante melding fra den 36-årige indehaver af Hjulskov skal absolut ikke forstås sådan, at hun er feminist til fingerspidserne. Line Vanggaard Heden Pedersen forlanger naturligvis respekt for sin person, sit virke og sit køn, men hun ynder faktisk at tale forskellene mellem mænd og kvinder ned fremfor at italesætte diversitetsproblemer. Derfor er hun heller ikke meget for kvoter i landbrugserhvervet, sådan som man eksempelvis ser det omkring virksomhedsbestyrelser.
- Ligestillingen er godt på vej i landbruget. Vi kan jo se, at den er ved at komme helt af sig selv, siger hun.
Klar målsætning i landbrugsreformen
Flere kvinder i landbruget nævnes som en af de vigtigste politiske målsætninger i EU’s fælles landbrugspolitik, CAP’en, i perioden 2023-2027. Heri lyder det, at ikke bare beskæftigelse, vækst, social inklusion og lokal udvikling i landdistrikterne samt den cirkulære bioøkonomi og bæredygtigt skovbrug bør understøttes – men også kønslig ligestilling, herunder kvinders job i landbruget. Indtil videre er den i Bruxelles formulerede ambition blot en hensigtserklæring uden medfølgende konkrete forslag til at forbedre ligestillingen i landbrugserhvervet.
For Line Vanggaard Heden Pedersen er der ingen tvivl om, at ligestillingen vinder frem i branchen:
- Dengang jeg gik på landbrugsskole, var vi kun fire piger ud af en gruppe på 30 personer. Der er markant flere i dag. Især på uddannelses- og elevfronten er der tydeligvis sket store fremskridt. Men også i mange gårdbestyrelser er der efterhånden et pænt stort kvindeligt islæt, siger hun.
Mere fleksible barselsregler ønskes
Det betyder imidlertid ikke, at kvinder er blevet fri for udfordringer, som mænd i fødevarebranchen længe har været foruden, og at der ikke er arbejde at gøre for blandt andet EU:
- Det lyder måske som en lille ting. Men EU kan jo godt lide at blande sig i barselsregler. Og det er stadig sådan, at mænd for eksempel kan bruge de første 14 dage af en barselsperiode, som de synes – mens vi kvinder er låst. Jeg er egentlig ikke tilhænger af at fremme ligestilling med regler og da slet ikke kvoter og al den slags. Det sker også mere naturligt, hvis det er noget, man selv vælger. Men man kunne jo i det mindste behandle os ligeværdigt fra begyndelsen, som vendelboen formulerer det.
- Det har vel alle dage været svært for enlige mødre at få karrieren til at gå hånd i hånd med små børn, uanset hvilken faggruppe man så tilhørte. Men selv om man arbejder meget som selvstændig, har man heldigvis mulighed for at mingelere rundt med timerne. Det kan jeg bedre i dag som gårdejer, end hvis jeg var driftsleder, tilføjer Line Vanggaard Heden Pedersen.
Forældrene gik konkurs
Hun har selv to børn – datteren Agnes på syv år og Karl på fire – samt en virksomhed bestående af malkekvæg med i alt 320 årskøer og 130 hektar græs og majs. Derudover forpagter hun yderligere 30 hektar.
Den fædrene gård gik konkurs i 2016, og året efter købte Line og hendes bror bedriften. Broderen blev siden købt ud, og forældrene bor i dag i stuehuset på Hjulskovvej, mens virksomhedsejeren og hendes børn er bosat få hundrede meter fra staldanlægget på hovedmatriklen.
Social profil på gården
Line Vanggaard Heden Pedersen beskæftiger en voksen ukrainer, to indiske elever samt en håndfuld helt unge mennesker, der også tæller et par skoletrætte unge.
- Vi har en markant social profil her på gården, hvor også unge, som har det rigtig svært bogligt, finder noget glæde og nytte ved tilværelsen. Nogle af dem er så dårlige til at læse og skrive, at vi nogle gange kommunikerer via videoer på snapchat. En af knægtene trives så godt her på gården, at skolen har givet ham lov til at være her tre hele dage om ugen – fordi han dermed tydeligvis er mere koncentreret, når han så er tilbage på skolen de to øvrige dage. Nu er de ved at finde ud af, hvorfor han har det så godt herude – med henblik på, hvordan man kan sende ham godt på vej i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Det er en stor tilfredsstillelse for mig at kunne gøre sådan en forskel, fortæller Line Vanggaard Heden Pedersen.
Malkepigen bestemmer over de indiske mænd
En af ungarbejderne tilknyttet Hjulskov – Caroline – er efter tre år på gården så erfaren med malkemaskinerne, at hun er udnævnt som stedets ubestridte malkeekspert. Også her kommer ligestillingen i spil:
- Jeg har måttet indskærpe overfor især inderne – der jo kommer fra en noget mere patriarkalsk kultur – at Caroline altså er bossen ved malkemaskinerne, og at hun bestemmer. Jeg vil ikke have, at hun nogensinde skal stå i en situation, hvor mændene ikke lytter til hende. Og i det hele taget understreger jeg ved ansættelser her på stedet, at man jo er nødt til at kunne tage imod ordrer fra en kvinde, siger Line Vanggaard Heden Pedersen.
Som i øvrigt aldrig kunne drømme om at spille kønskortet:
- Jeg bryder mig heller ikke om betegnelserne landperson eller landkvinde, jeg er altså landmand, understreger hun.
Kontrollantens sexisme
Ligestilling er ifølge Line Vanggaard Heden Pedersen ofte, hvad man selv gør den til. Set med hendes øjne kunne det være meget værre. Men derfor kan der godt være brug for kulturændringer, også hos Arbejdstilsynets kontrollanter:
- En af dem spurgte mig engang, om pigerne på gården virkelig også slæbte rundt på tunge dæk, når vi skulle have plastikken på plads ovenpå ensilagestakken. Og jo, det gør de minsandten. Der bliver ikke taget specialhensyn her, og det ville pigerne heller ikke bryde sig om, siger hun.
- En gang imellem skal vi bare minde os selv om, at ligestillingen gælder begge veje. For eksempel hører jeg stadig, at arbejdsgivere og faktisk også mange kvinder ude på gårdene kan have svært ved at acceptere, når mandlige ansatte tager barnets første sygedag – mens det er naturligt, når kvindelige medarbejdere gør det. Det er ikke rimeligt, lyder det.
Lutter kvinder – nej tak!
Line Vanggaard Heden Pedersen vil gerne have både kvinder og mænd i medarbejderskaren på gården. Men skulle der kun være ét køn udover hende selv, ville det være lutter mænd:
- Kvinder er intrigante og hårdere ved hinanden, og der opstår nemmere konflikter, når de pisker en stemning op. Det er også lidt som om, at kvinder er alt for pligtopfyldende og derfor ofte har svært ved at uddelegere ansvar. Mænd er desuden bedre til at holde fri, hvorimod kvinderne tager problemerne med sig hjem, siger hun.
På Hjulskov er det årlige dyrskue i Hjørring en lige så stor højtid som juleaften. Datteren var kun et halvt år gammel, da hun havde kalven Maude med til udstilling, og senest har sønnen haft kalven ved navn Hest med på dyrskuet. Også hjemme på bedriften boltrer begge unger sig hos især kalvene.
- Jeg synes, at landmandslivet giver optimale rammer for et godt familieliv for mig og mine børn. Vi elsker alle tre at være i det her. Og man skal nok også kunne lide børn for at arbejde her, indrømmer hun.
Aktiv i lokalpolitik
Line Vanggaard Heden Pedersen er aktiv i lokalpolitik som tidligere konservativ og nu Venstre-byrådsmedlem i Brønderslev Kommune. I børne- og skoleudvalget giver hun indimellem sit besyv med om erfaringerne med de skoletrætte ungarbejdere hjemme på bedriften, mens hun som medlem af økonomiudvalget sidder med ansvaret for kommunens overordnede finanser. Landmanden kan selvfølgelig heller ikke dy sig for i ny og næ at blande sig i teknik- og miljøspørgsmål.
- Jeg kan godt lide at have den indflydelse og den borgerkontakt, som lokalpolitikken giver mig. Selv om hverdagens tidsplan da er lidt presset. Jeg plejer at sige, at børnene er nummer et, landbruget er nummer to, og politik er nummer tre. Og så driller mine veninder mig gerne med, at der da ikke er noget at sige til, at jeg er single, for hvilken mand har lyst til at være nummer fire?! Og her er jeg endda nødt til at tilføje, at jeg også har en elskelig labrador, så her i huset skal en mand fandeme også gøre sig fortjent til at komme helt op på en fjerdeplads, griner hun.
Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen
EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.