Europa-Kommissionens mål om at udvide det økologiske landbrugsareal til 25 procent inden 2030 kan godt nås i Danmark, mener både Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening.
Det er ikke helt ude i skoven, når Europa-Kommissionen håber at kunne speede udviklingen af fællesskabets økologiske landbrugsareal op til 25 procent inden 2030. I hvert fald ikke i Danmark.
Det mener såvel Landbrug & Fødevarer som Økologisk Landsforening.
De henholder sig begge til de historiske erfaringer med, hvordan det økologiske landbrug har ekspanderet herhjemme hensides alle forudsigelser.
I Landbrug & Fødevarer siger sektorchef for Økologi, Kirsten Lund Jensen:
- Det her er et ambitiøst mål. Og de ved nok også godt i kommissionen, at ikke alle medlemslande når op på de 25 procent. Det politiske mål, som vi har i Danmark på de 20 procent, er allerede et ambitiøst mål. Så fem procent mere – ja, man skal aldrig sige aldrig. Men det vil kræve en markant vækst i efterspørgslen både herhjemme og i eksporten at kunne sælge så mange flere varer i løbet af ni år.
- Omvendt kan vi se, at markedet vokser rigtig meget - der sker rigtigt meget. Kommissionens målsætninger vil understøtte det, men det kræver også, at politikerne prioriterer nogle strategiske handlingsplaner, som understøtter det. For ellers bliver det rigtigt svært at nå. Det sker ikke bare af sig selv, siger hun.
Uden vækstmål lille vækst
Kirsten Lund Jensen bemærker også, at Danmark formåede en fordobling af det økologiske landbrugsareal mellem 2009 og 2020.
-Allerede før var der nogle, som sagde, at det når vi da aldrig. Men det har vi nået.
I Økologisk Landsforening siger Sybille Kyed, at hun forventer, at Danmark kan nå målet i sin egenskab af »verdensmester i økologi« og - som fremhævet af kommissionen - som et foregangsland.
- Hver gang vi har sat os et nyt mål, så har man sagt, at det nok er lige lovligt ambitiøst. Men vi er jo faktisk nået i mål hver gang. Det lægger et pres, når der bliver fastsat den slags mål. Så at undlade at sætte et højt mål, det er den sikreste vej til ikke at nå det. Det er ikke urealistisk at nå de 25 procent.
Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening er også enige om, at kommissionens handlingsplan for økologien vil gøre en forskel for fremdriften af den økologiske driftsform herhjemme.
L&F er glad for handlingsplan
Kirsten Lund Jensen konstaterer, at kommissionens økologistrategi understøtter Danmarks nationale målsætninger. Disse danske mål kommer EU’s handlingsplan til at arbejde sammen med. Så her får Danmark medspil fra EU.
- Kravet fra EU om en handlingsplan understøtter også behovet for at have en økologisk handlingsplan herhjemme i Danmark, hvor politikerne selv kan se, hvad det er for en økologipolitik, de skal skabe i de kommende år – hvad skal de skal satse på, og hvad de skal have gjort noget ved for at indfri målsætningerne.
- Derfor melder vi også ind til de danske landbrugsforhandlinger, at det er rigtigt fint, at politikerne laver en økologisk handlingsplan. Og rigtigt gerne på tværs af folketingssalen. For så er der større sandsynlighed for, at sådan en politisk handlingsplan kommer til at stå til troende i længere tid. Og det er noget, vi gerne vil have i erhvervet, fordi vi så har vished for, hvad vi kan planlægge efter, siger L&F’s sektorchef.
I ØL siger Sybille Kyed, at de ekstra bevillinger til økologi fra Horizon-fonden vil understøtte udviklingen af økologi.
Økologi halter bagud
- Det konventionelle landbrugssystem er jo et produkt af rigtig mange års målrettede investeringer. Det var en udviklingsvej, man valgte for 70 år siden. Så det økologiske landbrugssystem er 70 år bagud, hvad investeringer og udvikling angår.
- Vi kunne have haft et økologisk landbrug med bedre udbytte og bedre egnede husdyrracer og givet vis også bedre sorter, som er mere konkurrencedygtige og bedre til at optage næringsstoffer, hvis økologiforskningen havde været prioriteret lige så højt som for det konventionelle landbrug. Så det vil gøre en betydelig forskel at få prioriteret økologiforskningen højere, forventer vi.
Hverken L&F eller ØL tør gætte på, hvor meget økologien ender med at blive vægtet med ekstra støttemidler i den hjemlige udmøntning af CAP-reformen.
- Vi er spændte, lyder det begge steder.
Endnu til forhandling
Endnu er landbrugsreformen til forhandling i både Bruxelles mellem Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen og - så småt - herhjemme i Folketinget.
Der kan blive tale om at tilgodese grønne tiltag, herunder økologi, med betingelser i forbindelse med udbetalinger af en del af den direkte landbrugsstøtte i form af såkaldte eco-schemes. Eller det kan belønnes med tilskudsordninger under det såkaldte landdistriktsprogram, der også tilgodeser almindelig samfundsudvikling i landdistrikterne. Eller med begge dele.
I L&F siger Kirsten Lund Jensen:
- Vi ved ikke endnu, hvordan ordningen bliver med de her eco-schemes – hvordan fordelingen og vægtningen bliver. Eller om økologien skal tilgodeses under landdistriktsprogrammet eller under de direkte betalinger sammen med basisindkomststøtten. Det er noget, som vi er rigtigt spændte på at se, hvordan vil lande. Og det er svært at regne på nu, hvad alt det det her kommer til at betyde for den enkelte landmand, når deres landbrugstilskud bliver sammensat på en ny måde.