Ingen fremtid uden bæredygtighed

For tre kommende agrarøkonomer på Dalum Landbrugsskole klinger bæredygtighed mere af muligheder end af trusler og tvang.

Skrappe krav i EU’s strategier for klima, natur og til støttevilkårene i den kommende reform af landbrugspolitikken afskrækker dem så lidt fra at forfølge landmandsdrømmen, at de har kastet sig over den krævende lederuddannelse.

Men de fremtidige erhvervsvilkår skal være rentable, understreger de også i et fælles interview til avisen om deres fremtidshåb.

- Bæredygtighed kommer til at spille en kæmperolle. Det er noget, vi skal ud og arbejde aktivt med. Det er noget, som jeg selv har ambitioner om, men også noget som bliver pålagt os fra forbrugere og fra politisk hold, siger 20-årige Anders Holmgaard Mortensen fra Mørkøv på Sjælland.

Bæredygtighed opfattes forsimplet

Samme holdning har 27-årige Søren Anker Sjølander fra Tåsinge og 24-årige Marius Jensen fra Ejby på Fyn. Men de slår alle tre samstemmende på, at begrebet bæredygtighed så også skal forstås sådan som FN lægger til grund for det; som både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Det er også den tilgang til bæredygtighed, som Dalum Landbrugsskole hylder, og som indgår som noget grundlæggende på alle skolens undervisningstrin.

- Jeg synes, at bæredygtighed er et misbrugt begreb. For når politikerne og andre snakker om bæredygtighed, så snakker de kun om klima. Men det er også vigtigt, at vi landmænd kommer ud og fortæller historien, og at vi også skal kunne tjene penge, siger Anders, som har erfaring med både planteavl og kvæg og også vil have med det at gøre fremover.

Søren går efter en karriere som driftsleder inden for produktion af frø og alternative afgrøder.

Proteinafgrøder vinder frem

- Jeg synes, at bæredygtighed er utroligt spændende. Hele tankegangen inden for dansk planteproduktion er generelt under udvikling. Vi tager nogle interessante afgrøder ind, som eventuelt på et tidspunkt kan komme til at give et større afkast, så vi kan få en bedre økonomi i at have en ren planteavl. I dag er planteavl jo ikke noget, man bliver tyk og fed af. Men planteavlen bør revurderes, for mig at se.

Ser du for dig, at der lægges om i større stil fra kød til plantebaserede proteiner?

- For mig som driftsleder vil proteinafgrøder til menneskeføde være helt utroligt spændende. Jeg synes, at tankegangen med at fjerne et led, så man i stedet for at putte proteinerne igennem et dyr og lave animalske fødevarer så udvikler planter til at lave humane fødevarer, er god, siger Søren.

På Marius’ fødegård ved Ejby med planteavl og svineproduktion har man allerede i nogle år været i gang med bæredygtige tiltag; blandt andet med hestebønner i sædskiftet, fyring med afrensede restprodukter fra korn til opvarmning i staldene, lidt solceller på markerne og minivådområder.

Åbne for flere driftsmetoder

 -Når jeg kommer hjem og skal være med, så vil jeg gerne kigge ind i nye afgrøder til konsum; kikærter og sådan noget. Og sojabønner til foderbrug for grisene, som vi jo stadigvæk skal blive ved med at have, siger Marius.

Tænker I meget i økologi eller conversation agriculture?

- Den økologiske tankegang kommer nok mere og mere ind over det konventionelle. Men om økologien vinder helt igennem, kan jeg godt have lidt svært ved at se. Jeg vil gerne arbejde med økologi. Men økologien kan ikke bære sig selv, i og med at økologerne er afhængige af at få næringsstoffer fra de konventionelle brug. Tankegangene bliver blandet sammen, men som sådan vil økologien ikke komme til at stå alene, siger Søren.

Anders beretter:

- Vi hører om flere og flere landmænd, som omlægger fra økologi til konventionelt, og nu overvejer en økologisk landmand i mit område at gøre det samme, fordi de har problemer med græsukrudt.

Han tror også mere på, at økologien kommer ind i en kombination med conservation agriculture.

- Det er noget, vi skal arbejde hen imod. Det giver mening. Men med økologisk landbrug har vi også det problem, at det udpiner jorden, hvis ikke man kan få næringsstoffer til sit brug.

Vanetænkning udfordres

Marius siger:

- Økologisk landbrug kan ikke stå på egne ben. Man får ikke så meget ud af jorden, og hvis man tager en tredjedel af produktionsjorden ud af drift, så vil det begynde at knibe med at kunne brødføde Danmark. Hjemme hos mine forældre har vi også kørt så meget uden plov som muligt. Men de sidste fem-seks år har vi taget ploven lidt mere i brug igen og så kørt med den hver fjerde, femte sjette år for så igen at køre uden plov i nogle år.

Anders indskyder:

- Man pløjer, hvis det er nødvendigt.

Søren:

- Vi pløjer for at spare på noget af kemien.

Så man skal ikke være religiøs med driftsmetoderne?

- Nej, lyder det i kor.

Hvordan kan I bruge det, som I lærer om bæredygtighed, i jeres fremtid som landmænd?

- Jeg kan bruge det til at vide, hvordan vi laver de her strategiplaner. Vi får nogle rigtigt gode værktøjer og skabeloner til at udarbejde dem. Vi bliver tvunget til at tænke i nogle andre baner, end dem vi er vant til, Og til at tænke i, at der kan skabes en merværdi for det produkt, som vi i forvejen producerer, eller måske i at producere noget helt andet, siger Anders med tilslutning fra Marius.

Uvist for kødproduktion

Søren siger:

-Jeg lagde rigtigt meget vægt på, da jeg besluttede at tage uddannelsen, at få brudt med de her traditionsbundne tanker, som der er i landbruget. Vi bliver udfordret rigtigt meget på at tænke strategisk og ud af boksen. Og det er meget vigtigt, når vi tænker bæredygtighed. Det er lidt et fremmed område, fordi det er noget nyt. Men at skulle tænke anderledes og nyt, giver nogle rigtigt gode værktøjer.

Hvordan, tror I, ser dansk landbrug ud i 2050, når det skal være klimaneutralt?

- Det er så langt ud i fremtiden og så usikkert, at man ikke kan svare på det. Kommer der nogle teknologier, som gør, at vi kan reducere klimaaftrykket på vores animalske produktion? Jamen så tror jer, at kødproduktionen vil være lige så stor som nu. Hvis ikke, så bliver den animalske produktion reduceret. Problemet er bare, at vi har en global efterspørgsel på kød, som stiger. Og hvorfor ikke producere det i et land, hvor vi har teknologierne og viden og genetikken i orden til at producere under optimale forhold?, siger Anders.

Marius er sikker på, at der også vil være svineproduktion i Danmark i hvert fald i de næste 15-20 år.

- Griseproduktionen skal nok blive ved med at være i Danmark. Det bliver bare ikke i samme omfang. Når Danish Crown får banket deres gæld af i deres store fabrikker rundt omkring, så skal man nok til at kigge på, hvilken retning man så skal gå. Det er man jo også allerede begyndt på nu.

- Jeg tror, at forbrugerne vil efterspørge det mindre. Og så skal man til at overveje at lave nogle flere nicheprodukter. Men der kommer jo også flere og flere mennesker på jorden, der får flere penge mellem hænderne. Og folk vil have kød. Sådan har det været i mange år, og de folk får man ikke bare lige sådan omvendt. De producerer store mængder svinekød ude i Østen. De er ikke så dygtige som danskerne, men det bliver de nok på et tidspunkt, siger Marius.

Ærgerlige over landbrugskritik

Søren regner med, at udviklingen går i retning af en større andel af planteproduceret protein til fødevarer og til foder.

- Jeg tror, at der er meget mere fokus på grønne fødevarer, mere plantebaseret. Jeg tror, at den økologiske tankegang vil være mere indover, samtidig med at vi stadigvæk laver nogle sunde fødevarer uden toksiner, og hvor vi svampebandler med sprøjten. Jeg tror også, at vi får biodiversiteten op blandt andet med flere levende hegn. Den animalske produktion udfordrer mig lidt. Jeg synes ikke, at det ser så lovende ud lige for tiden. Men jeg håber, at den stadig væk er der.

- Det gør mig mest nervøs med de aktivister og grupper, som arbejder imod landbruget. Det, tror jeg, kan godt kvæle den animalske produktion lidt, hvis landbruget ikke går ind og modbeviser deres historier, siger Søren

De bliver alle tre ærgerlige i mælet, da talen falder på, den dårlig stemning omkring landbruget i den offentlig debat.

Anders tilføjer:

- Lige nu vinder følelser over fakta. Jo, der er nogle skrækhistorier i landbruget, men det er noget vi alle sammen prøver at undgå. Der er ikke nogen, som synes, det er sjovt at miste et dyr, eller at det lider og har det dårligt. Vi står op klokken bæ om morgenen og går i seng klokken bæ om aftenen for at sikre, at dyrene har det godt. Det irriterer mig sindssygt meget, når folk ikke kan respektere det arbejde, vi gør, og ikke tror på, at vi har de værdier, vi har.

Share-farming er den eneste model, de kan se lidt lys for, når det gælder generationsskiftet i landbruget. De ryster opgivende på hovedet over den store egenkapital, unge landmænd selv må ryste op med, hvis de skal købe en gård i en gammeldags ejendomshandel. Heller ikke samarbejde med investorer uden for landbruget fra er rigtig nogen løsning, synes de.

For dyrt at blive selvstændig

- Investorerne forventer at få et afkast hvert år, der skal måle sig med, hvad de kan få af afkast andre steder. Så hvis vi så skal købe staldbygningerne og skal forpagte jorden af dem, så skal vi give en forpagtningspris på mellem 4000 kroner og 6000 kroer, måske 8000 kroner nogle stede per hektar. Det kan vi umuligt forrente, siger Anders på baggrund af regnestykker fra undervisningen.

Hverken Anders eller Søren har ejerdrømme.

Hvorfor gider I overhovedet at være landmænd?

- Det en passion. En passion, ja. Vi brænder for det. Vi vil det så gerne. Og vi kan se mening i det, svarer de nærmest i munden på hinanden.

Anders:

- Vi kan skabe noget, som vi er afhængige af, og selv påvirke, hvordan udfaldet af det skal være. Det synes jeg er vildt og megaspændende.

Søren:

- Jeg har tit stillet mig det spørgsmål – hvad skulle jeg ellers lave? Jeg har ikke kunnet komme på noget alternativ, fordi vores hverdag er så varieret.

Marius:

- Jeg har set min far og min farfar drive et landbrug. Jeg kan godt lide, at man efter en hård arbejdsdag på 12-15 timer føler, at man virkelig har udrettet noget, som også andre folk kan leve af.