Svag indsats for biodiversiteten kan koste straf af hele landbruget

Danmark er langt bagud i forhold til EU’s indsatskrav for biodiversiteten. Det kan koste det samlede landbrug nye indgreb på dyrkningsfladen, siger naturchef i Seges, Heidi Buur Holbeck.

Kasper Ledet Hansen er både fåreavler og fåreklipper og naturplejer, ligesom han holder foredrag om det hele. Border Collien, Kevin, er medhjælper i bedriften som hyrdehund. 

Fåreavler og naturplejer Kasper Ledet Hansen fra Mygdal ved Hjørring har sine 350 får gående til afgræsning i både beskyttede naturarealer og på almindelige græsmarker, som er i omdrift. 
På naturarealerne kunne han forbedre vilkårene for biodiversiteten, hvis ellers reglerne gav ham mere fleksible muligheder for at have dyrene gående. 
Se video om Kasper Ledet Hansens bøvl med reglerne, og om naturchef i Seges, Heidi Buur Holbecks, forslag til regelændringer på www.capidanmark.dk. 
Kasper Ledet Hansen er både fåreavler og fåreklipper og naturplejer, ligesom han holder foredrag om det hele. Border Collien, Kevin, er medhjælper i bedriften som hyrdehund.

De danske landmænd risikerer over en kam at blive ramt af skrappere krav fra EU om en forstærket indsats for den truede biodiversitet, medmindre den danske landbrugspolitik skærpes på området i forbindelse med landbrugsreformen.

Det siger biolog og naturchef i Seges, Heidi Buur Holbeck, som ser ringe fremskridt for biodiversiteten i regeringens udspil til, hvordan CAP’en udmøntes herhjemme.

Hun frygter, at indsatsen for biodiversitet i den danske landbrugspolitik bliver så ringe, at EU engang i fremtiden vil fremsætte skærpede krav til Danmark for at leve op til fællesskabets målsætninger i både den overordnede CAP-reform og i EU’s nye biodiversitetsstrategi.

- Jeg har en faglig bekymring for, at vi ikke når de mål i forhold til biodiversiteten, som EU har fastlagt, hvis vi ikke gør noget andet, end hvad vi gør i dag, siger naturchefen.

Kommissionen har varslet, et den vil vurdere, om medlemslandene også lever op til EU’s samlede strategier for klima (»De europæiske grønne Pagt«) herunder for biodiversitet (»Biodiversitetsstrategien for 2030) og for hele fødevareforsyningskæden (»Fra jord til Bord«), når den skal godkende hvert af medlemslandenes udmøntning af den overordnede aftale for landbrugsreformen.

Bekymret for både natur og landmænd

Medlemslandene skal sende hver deres såkaldt nationale strategiplaner ind til kommissionen for at få grønt lys for adgang til den fælles CAP-pengekasse. Og EU-regeringscheferne vedtog for nylig for biodiversitetsstrategiens vedkommende, at den skal fremmes via kommissionens fremtidige forslag til EU-lovgivning i form af direktiver og forordninger.

- De her EU-målsætninger i blandt andet biodiversitetsstrategien er faktisk ret klare og ambitiøse. Hvis vi skal opfylde de målsætninger som nation, så får vi en kæmpeudfordring. Jeg er bekymret på vegne af både biodiversiteten og på vegne af vores landmænd. For der er en stor afgrund imellem, hvad vi gør i Danmark for biodiversiteten, og så hvad EU har aftalt af målsætninger for, hvad der skal gøres for at begrænse tabet af biodiversitet, siger Heidi Buur Holbeck.

I forvejen skal alle landmænd leve op til grønne krav om såkaldt konditionalitet for at få udbetalt den nye, såkaldte basisindkomststøtte (før kaldet grundbetaling/hektarstøtte). Det er dog mere specifikke støtteordninger, som landmanden kan søge særskilt om, som særligt skal batte for biodiversiteten i CAP-reformen.

Men det har regeringen ikke lagt op til at gøre i tilstrækkeligt omfang til at indfri EU’s målsætninger. Og det kan – siger Seges’ naturchef - komme til at svie hos samtlige landmænd, medmindre der bliver rettet op på det i regeringens foreløbige udkast til Danmarks såkaldte nationale strategiplan for udmøntningen af CAP-reformen.

EU’s hammer truer

- Vi har før set, at når der er store udfordringer, så laver man nogle hovsaløsninger, som rammer alle landmænd. Men her har vi ikke brug for løsninger, der forhindrer landbrugsproduktionen. Der er brug for, at vi gør noget, som primært er målrettet naturarealerne. Noget som virker, og som giver landmændene lyst til at arbejde med biodiversitet. Vi har ikke brug for noget, som slår landmændene oven i hovedet, og som begrænser deres dyrkning på deres gode landbrugsjorder.

Risikerer dansk landbrug at få en hammer i hovedet af Europa-Kommissionen, hvis det ikke lykkes at få målrettet reglerne og hele indsatsen for biodiversitet?

- Ja, det er jo, hvad man kan frygte. At der ellers kommer nogle regelsæt, som begrænser den almindelige landbrugsproduktion på de gode dyrkningsarealer. Så vi bør tænke os om og gøre det, der er fagligt klogt, nu.

- Der er et missing link mellem, hvad vores fødevareminister italesætter som godt for biodiversiteten i den danske regerings CAP-plan, og så hvad der står i EU´s strategi for biodiversitet. Så man må bare spørge sig: hold da op, hvordan når vi målene? Jeg håber, at politikerne gennemskuer, at vi ikke kan nå det med det nuværende udspil til den danske implementering af CAP-reformen. En manglende målrettet indsats via CAP-reformen vil betyde, at der i stedet for afsættes flere nationale midler fra statskassen, hvis målene om mere biodiversitet skal nås. Jeg er bekymret, siger Heidi Buur Holbeck.

Nuværende niveau er utilstrækkeligt

Landbrugsstyrelsen går efter at få færdiggjort Danmarks strategiplan inden nytår. Imens er både politikerne bag landbrugsforliget og et hav af erhvervsorganisationer og foreninger med inde over. Også efter nytår udestår et større arbejde med at udforme de nærmere krav og regler, så reformen kan træde i kraft fra 2023.

- Når det handler om biodiversitet isoleret set, så er landdistriktsprogrammet en fortsættelse af de eksisterende ordninger. Og det er ikke godt nok, siger Heidi Buur Holbeck.

Den væsentligste indsats for biodiversitet i den hidtidige CAP-periode har været den femårig tilskudsordning under landdistriktsprogrammet til »Pleje af græs og Natur«. Denne ordnings regler og krav har været voldsomt kritiserede, men står foreløbig ikke til at blive ændret væsentligt.

- Vi har kørt med den nuværende form for tilskud til pleje af græs og natur i hele to programperioder. Og lige meget hvem man spørger, så er der enstemmighed blandt både landmænd, landbrugsrådgivere og biologer i kommunerne og forskere og grønne organisationer om, at den ordning ikke virker efter hensigten. Og så er det da til at græde over, at vi fortsætter på samme måde.

Det danske regelsæt ligefrem modarbejder, at landmanden kan gøre det, som er mest hensigtsmæssig for biodiversiteten, siger naturchefen.

- Det væsentligste problem er, at den græsning, man udfører som landmand, bliver for intensiv på mange arealer. Der er to store problemer for de danske naturarealer; enten bliver de ikke græsset, eller også bliver de overgræsset. Med den nuværende ordninger er det rigtigt svært at ramme ind på et passende græsningsniveau.

Regler modarbejder mere biodiversitet

- Enten lader mange være med at søge tilskud, fordi reglerne er for komplekse og uoverskuelige, imens det ikke er økonomisk attraktivt nok. Eller også søger 60 procent af alle dem, som rent faktisk søger ordningen, også grundbetaling, så de får omkring 1000 kroner mere per hektar. Men så skal de også opfylde aktivitetskravene i grundbetalingen, således at arealet skal fremstå mere afgræsset, end hvad der er ønskeligt for biodiversiteten. Og for at landmanden kan være sikker på at leve op til EU’s aktivitetskrav til landbrugsstøtten, så bliver mange af disse arealer brakpudset hen over sommeren, mens det stadig er tørt nok at køre på arealerne, forklarer Heidi Buur Holbeck.

Hermed gør landmanden kål på årets sidste, blomstrende planter på naturarealet, som så ikke får sat frø og spredt sig. Samtidig mangler så også det foder, som kunne forlænge græsningssæsonen. Så der er brug for at gentænke hele den måde, som ordningen er skruet sammen på, siger naturchefen.

- Det er rigtigt svært for mig som rådgiver at stå og sige til en landmand, at han skal lade være med at søge grundbetaling. For alternativet er, at han får cirka 1000 kroner mindre udbetalt per hektar. Og hvis han skal have økonomien til at hænge bare rimeligt sammen ude på naturarealerne, så skal vi have nogle ordninger, der har naturen som første prioritet, så landmanden får de bedste redskaber til at arbejde med naturen.

Men aktivitetskravet for at kunne få landbrugsstøtte har jo sin oprindelse som et forlangende i CAP-reglerne nede fra EU. Kan Landbrugsstyrelsen lave nogle danske regler for pleje af græs og natur, som afhjælper skadevirkningerne for biodiversiteten?

- Jeg synes, at Landbrugsstyrelsen burde prøve at genberegne beløbsstørrelserne i en incitamentsbetaling, som findes for ordningen. Det er der behov for at se på. Jeg hører ikke mange naturplejere, som siger, at de tjener godt på at have en ekstensiv græsning, når de kun har biodiversitetsmål for øje.

Kan forbedres uden strid med EU

- Hvis vi skal ud af den biodiversitetskrise, vi står i, så skal vi gøre det bedst mulige på vores vigtigste naturarealer. Det er dér, og ikke på dyrkningsfladen, vi virkelig kan redde de arter, som er i tilbagegang. Når vi så ikke engang gør den rigtige indsats dér, så er det jo helt håbløst. Det vigtigste er at give landmanden nogle gode rammer og incitamenter til at gøre det optimale for biodiversiteten. Og mange landmænd er helt klar på at påtage sig opgaven som naturforvaltere, så lad os nu få rammerne på plads.

Og det kan man godt gøre uden at komme i karambolage med EU’s overordnede aktivitetskrav, mener du?

- Landbrugsstyrelsen snakker jo hele tiden om, at reglerne skal kunne kontrolleres af hensyn til EU. Men de har jo gjort andre ting i for eksempel Tyskland og i England, og sågar i Rumænien, ved vi fra studieture. Det kan godt lade sig gøre. Andre ser mere på, hvilke processer der sættes i gang. Man ved bare, at det gavner biodiversiteten bedre, hvis man har helårsgræsning frem for intensiv sommergræsning, som de danske regler fremmer, for at landmanden kan få støtte efter ordningen for pleje af græs og natur. Det er lige meget, hvad man gør på almindelige kløvermarker. Men for naturarealer er det virkeligt bekymrende, at man ikke kan få det skruet bedre sammen.

Der mangler også mulighed for at kunne lade kreaturer græsse i overgangszoner mellem lysåbne områder og skovarealer, efterlyser Heidi Buur Holmbeck.

- Det kan man ikke med de nuværende støtteregler, fordi der ikke må være flere end et hundrede træer per hektar, hvis man skal have grundbetaling og græsningstilskud.

Brug for nytænkning

- Vi har brug for et nyt mindset i forhold til måde, vi ser på landskabet. Den her græsningsordning er et levn fra en tid, hvor man primært havde fokus på landskabspleje og på at holde arealerne lysåbne. Nu ved vi, at variation i landskabet med arealer, som er tæt græsset, og andre, som ikke er så tæt græsset, og hvor der er plads til træer og buske – ja, det giver en mangfoldighed af levesteder. Og det er faktisk det, vi har brug for til at skaffe flest mulige levesteder for arterne.

Kan man få det til at klinge sammen med hensynet til bedrifternes bundlinje?

- Jamen, der skal vi jo så have et økonomisk incitament, således at vi kan få den her ekstensive græsning. Man kan ikke opretholde en stor kødproduktion ved græsning af de her arealer. Men hvis samfundet vil have mere biodiversitet, så er vi nødt til at give landmændene nogle gode instrumenter.

Kan man sige det sådan, at de her landmænd med naturpleje i højere grad skal belønnes for at producere biodiversitet end for at producere kød?

Ja. Det betyder ikke, at de landmænd ikke kan have et slutprodukt ved at tage nogle dyr ud til kødproduktion. Men hovedfokus burde være på vores mest værdifulde naturarealer. Så længe vi ikke hjælper landmændene til at gøre det rigtige på de her arealer, så får vi aldrig stoppet tilbagegangen i biodiversiteten.

Mange landmænd ved ikke selv, hvad de har af værdifuld natur på deres arealer, siger naturchefen. Hun efterlyser derfor også, at man i Danmark udnytter en mulighed i CAP-ordningen til en rådgivningsordning om biodiversitet i forbindelse med den fremtidige landbrugsstøtte.

Ønsker CAP-støtte til naturrådgivning

- Det er der i den grad brug for. Mange landmænd ønsker at få klarhed over, hvad de har af værdifuld natur. Landbrug & Fødevarer har for eksempel også anbefalet, at man i den danske CAP-plan lavede et eco-scheme for naturtjek, som alle landmænd kunne have glæde af til at hjælpe med at styrke biodiversiteten. Alle landmænd har jo noget natur. Men man kan jo ikke skabe forbedringer, hvis man ikke ved, hvor og hvordan man skal starte. Det forslag er desværre ikke med i udkastet.

Heidi Buur Holbeck bifalder – om end med forbehold - at Folketinget også vil videreføre en anden naturplejeordning, nemlig for rydning og hegning i Natura 2000-områder.

- Den ordning har været helt afgørende for at få sat nogle græsningsprojekter i værk. Så det er godt, at den ordning fortsætter. Men vi har igennem mange år peget på, at der er behov for en forenkling af reglerne, samt at ordningen skal udvides til at gælde uden for Natura 2000 områder, så biodiversiteten kunne styrkes yderligere, og flere landmænd kunne få gavn af den. Nu kan der også søges til overdrev uden for Natura 2000-områder, hvilket er positivt. Så det er oplagt at fortsætte med at udvide ordningen.

Hvad angår den nye bruttoarealmodel med udtagning af drift af dele af markblokken og et særligt eco-scheme for biodiversitet, har Heidi Buur Holbeck ikke store forventninger.

Ringe fidus til bruttoarealmodel

- Vi tror ikke, at ret mange vil bruge bruttoarealmodellen. Og heller ikke eco-scheme’et for biodiversitet. Grundtanken er fin, men jeg frygter, at det indebærer en masse ekstra administration, uden at vi får noget, som virkelig batter noget for biodiversitet. Det bliver noget småklatteri. Det er fint at kunne udtage ukurante hjørner og lade de våde pletter i marken være og lade læhegn vokse mere vildt. Men hvis nogen tror, at vi kan bruge CAP-reformen til at hjælpe de sjældne og truede arter, så fejler man efter min mening.

Er det, der trods alt er lagt op til i den kommende reform, bedre end den gamle landbrugsstøtteordning, eller vil indsatsen for bedre biodiversitet stadig stå i stampe?

- Det er et godt spørgsmål. Det ved jeg ikke, om jeg kan svare på. På nogle måder kommer der noget mere fleksibilitet ind. Men der følger bare en masse ekstra administration med, og der gives mulighed for at søge tilskud, som direkte kan hindre den græsning, der er brug for.

Så har regeringens udspil overhovedet noget potentiale for at befordre biodiversiteten?

- Ja, men det kræver, at man forenkler regelsættet og ændrer på væsentlige punkter. I det udkast vi ser på lige nu, må man for eksempel ikke udføre en landbrugsaktivitet under eco-scheme’erne. Det betyder, at der ikke må være græsning på disse arealer. Kunne man få lov til at gennemføre en ekstensiv græsning, kunne arealer under eco-schemes jo for alvor komme i spil i forhold til at udvide og sammenbinde eksisterende naturarealer og skabe ny natur. Endda med en fornuftig økonomi for landmanden.

Læs også