Brødre planter skov til deres jagt: - Det hele finansieres af EU

En brændende interesse for naturen og jagt er direkte årsag til, at en gårdejer til foråret planter nogle hektar til med blandet skov. Man må gøre noget for naturen, hvis man vil høste lidt vildt.

Allerede som 16-årig fik Søren Ole Ginnerup jagttegn som de fleste andre i familien:

- Man kan få tegnet, når man fylder 16, så det fik jeg. Siden har jeg gået på jagt jævnligt.

Nu vil han så give noget tilbage til naturen og gøre jagten endnu bedre ved at plante seks hektar til med ny skov på en lille ejendom på Djursland.

Gården, hvor familien Ginnerup bor, fortsætter som almindelig planteavlsgård.

- Der er kun en smule skov og tre hektar eng til Damgaarden, hvor der er god jagt. Det meste af de 40 hektar er jagten ikke god, her dyrker vi med raps, hvede og byg. Min bror har en naboejendom, så vi passer det sammen. Det har han mere forstand på, mener Søren Ole Ginnerup.

Han er nemlig ikke selv er uddannet landmand, selvom det er ham, der har overtaget fødegården, tæt ved Aalestrup i det nordlige Jylland:

- Jeg har et tømrerfirma Ginnerup Byg, så det tager det meste af min tid.

Naturens herlighed

Den tid, der trods alt er til overs går med den altoverskyggende hobby jagt.

- Så ejendommen, der skal plantes til, blev købt med netop det formål at blive en jagtejendom. Den er i øvrigt købt sammen med min bror, og vi købte blandt andet, fordi den ligger perfekt mellem flere andre skove. Desuden er der en lille bygning, der kan blive til en jagthytte, siger Søren Ole Ginnerup.

Jagten er vigtig for tømrermesteren, men det hele bindes sammen af en stor interesse for naturen.

- Stedet har og får endnu mere herlighedsværdi, og den må vi så nøjes med at glæde os over de første fem eller seks år. Skoven skal jo lige vokse til, før den bliver interessant til jagt, siger Søren Ole Ginnerup.

Blandet skov

Selve ansøgningen er lavet af Velas’ konsulent Jakob Røjkjær Pedersen, men for at spare på udgifterne til etablering af den lille, nye skov bliver den plantet af brødrene selv.

- På den måde kan vi få mere ud af CAP-tilskuddet, så det har vi valgt at gøre. Det kan man sagtens. Andre bruger firmaer, og det kan man selvfølgelig også gøre, siger Søren Ole Ginnerup.

Arbejdet med at etablere skoven forventer han går i gang til marts eller april.

- Jorden har været brak, så først skal der pløjes, og så skal træerne i jorden. Omkring 9.000 egetræer, 2.400 bøgetræer, 1.500 lærketræer og en 1.500 styk ahorn. Hertil kommer noget skovbryn med træer og buske, der blomstrer og giver bær, så det bliver god og blandet skov, fortæller Søren Ole Ginnerup.

Det hele hegnes ind, og så er det blot tilbage at nyde hele herligheden og glæde sig til, at hegnet kan tages ned om fem år.

- Fordi vi gør alt selv, kan vi få det etableret uden at skulle have penge op af lommen. Det hele finansieres af EU. Til gengæld bliver skoven fredskov, men det er helt fint, mener Søren Ole Ginnerup.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.

Læs mere om Skovbrug

Bliv opdateret på de nyeste teknologier og inspirerende metoder inden for skovbrug. Udforsk bæredygtige praksisser og avanceret skovforvaltning for at optimere din drift og bevare skovmiljøet.

Læs mere her

Læs også