En landmand har hele to minivådområder på sine marker. De pynter i landskabet til glæde for ham selv og lokalområdet, han får bedre jagt, mere biodiversitet og så er han med til at reducere fosfor og kvælstof til den nærliggende fjord. Det burde få flere til at gå med i de frivillige ordninger, mener han.
For enden af en lang grusvej i det yndigste, danske bondeland ligger gården Gymoes, som den har gjort i århundreder.
- Gården har været i familiens eje i seks generationer, og vi driver et varieret sædskifte og har en slagtesvineproduktion på 10.000 slagtesvin, fortæller Torben Juhl Madsen.
Her på nordsiden af Haderslev Fjord er udsigten fortræffelig både til den smukke fjord og til det ene af de to minivådområder, der er etableret på ejendommens marker.
Kvælstof og fosfor fanges i minivådområde
Nyder udsigten
Et minivådområde skal have et vandspejl, der svarer til en procent af det opland, drænet afvander.
- Fra terrassen kan vi nu sidde og nyde udsigten over området med vandspejlene, det er en fornøjelse, fortæller Torben Juhl Madsen.
Minivådområdet er placeret, så det grænser op til en nærliggende skov. I skovens udkant følger en rislende bæk skovkanten.
- Der løber vandet til sidst over, når det er bundfældet. Folk i lokalsamfundet er også glade for de smukke områder, så indirekte giver det landbruget et bedre image.
Renser vandet
Minivådområder har bevist deres værd, og de pynter til glæde for alle.
- Men i bund og grund taler de ind i tiden og behovet for kvælstof- og fosforreduktion. Det er derfor, de er lavet. Hvis det kan betyde, at vi slipper for at reducere i gødningsmængden, er det vigtigt, mener Torben Juhl Madsen.
Han ser derfor gerne, at langt flere af landmandskollegerne laver samme tiltag.
- Hvis alle, der har mulighed for det, laver minivådområder, så kan vi komme i mål med reduktionerne på området, siger Torben Juhl Madsen.
Han mener ikke, man skal være bange for bureaukratiet i forbindelse med ansøgning om tilskud til projekterne:
- Slet ikke. Det klarede udtagningskonsulenten fra Spiras heldigvis for os. Vi er ved at søge om et tredje minivådområde, som ligger i kystzone, så det kommer nok til at tage lang tid. Jeg kan ikke forstå, at noget, der gavner, skal forsinkes. Det er ærgerligt for naturen.
Tilskuddet dækker i øvrigt alle udgifter.
- Det tror jeg er vigtigt for nogle. Det eneste minus er, at man selv skal lægge pengene ud og først får dem senere, efter at projektet er afsluttet, men sådan er det jo, siger Torben Juhl Madsen.
Drænvand løber ind i den ene ende af minivådområdet og ud i den anden. I processen reduceres kvælstof og sekundært fosfor. Foto: Louis Andreas MichaelsenBedre jagt
Minivådområder er på mange måder en solstrålehistorie med mange vindere; især naturen.
- Jeg oplever, at der er blevet bedre jagt på grund af minivådområderne. Fuglevildt og dyr har gavn af den nemme adgang til vand, så jo, vi er glade for vores minivådområder, siger Torben Juhl Madsen.
Drænoplandet skal være på minimum 20 hektar og opretholdes i mindst 10 år. Hovedformålet med minivådområdeordningen er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstofbelastningen til det omkringliggende vandmiljø. Desuden er en sekundær effekt, at minivådområder også reducerer fosforudledningen.
Mere biodiversitet
Biodiversitet er et meget aktuelt emne for tiden, og her har landmænd også en god mulighed for at levere.
- Det er fantastisk at se, hvor hurtigt et nyt etableret vådområde giver flere insekter i luften. Går man en tur en sommeraften, ser det ud som om, det regner, men det er bare fordi insekterne sværmer i overfladen. I en lang periode om foråret kan vi høre frøerne kvække hver aften. Også floraen skyder hurtigt frem og giver gode levesteder for insekter og smådyr.
Gymoes
Gården Gymoes ligger smukt på nordsiden af Haderslev Fjord. Det er en slægtsgård i sjette generation, og den nuværende ejer Torben Juhl Madsen driver 700 hektar, hvoraf 460 hektar hører til gården.
Afgrødevalget:
354 hektar vinterhvede
109 hektar vinterraps
92 hektar hestebønner
84 hektar havre
44 hektar majs
22 hektar spinat
Foruden det alsidige planteavlsbrug er der på Gymoes en slagtesvineproduktion på 10.000 slagtesvin med indkøb af syv kilos grise.
Insekter øvrigt dyreliv trives i og ved de store vandspejl. Foto: Louis Andreas Michaelsen
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.