Coronakrisen slår hårdest til i landdistrikterne
Der er brug for en langsigtet plan, mener Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug og Fødevarer, som er kommet med et udspil.
- Køer på græs er hverdag for os. Men der er nogen, som synes, det er fantastisk, og det skal vi være bedre til at kommunikere ud, siger landmand Gunnar Landtved, Lørup, som er bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd.
- Arbejdsløsheden eksploderer, og vi er kun i begyndelsen af krisen.
Sådan lyder meldingen, når Gunnar Landtved fra Lørup tager temperaturen på coronakrisen.
Den midtfynske landmand sidder i bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd, og han er godt tilfreds med det udspil, som organisationen sammen med Landbrug & Fødevarer for nylig barslede med under titlen »Genstart Danmark«.
I udspillet peger de to organisationer på, at coronakrisen rammer landdistrikterne hårdere end byerne.
- Det er ikke kun landbruget, men også følgeindustrierne som bliver ramt. Og vi kender ikke slutresultatet for eksporten. Slagterierne er allerede i en hård klemme, påpeger Gunnar Landtved, som selv har oplevet ikke at kunne få slagtet sine tyre, fordi afsætningen er stagneret.
Tre overordnede mål
For at dæmpe krisens skadevirkninger foreslår Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer, at der udarbejdes en langsigtet plan for landdistrikterne med tre overordnede mål frem mod 2030.
Målene lyder:
1. Der skal skabes minimum fem procent flere private arbejdspladser i land- og yderkommunerne svarende til 30.000 stillinger.
2. Landdistrikterne skal have minimum samme BNP-vækst som resten af landet i 2030.
3. Ledigheden i land- og yderkommunerne skal falde til niveauet umiddelbart før coronakrisen.
Turbo på den grønne udvikling
Målene skal blandt andet nås ved, at regeringen sætter turbo på de grønne investeringer. For fødevareerhvervet, turismen og produktionsvirksomhederne er fundamentet, når landdistrikternes styrke skal cementeres.
- Det er utrolig vigtigt at fokusere på den grønne udvikling. Vi skal have omstillet vores forbrug og dermed også landbrugsproduktionen, siger Gunnar Landtved, der som et positivt skridt på vejen peger på, at landbruget aktuelt forsøger at udfase sydamerikanske sojaskrå til fordel for danskproduceret græsprotein.
- Jeg tror også, vi kommer til at se et dansk landbrug, der bevæger sig endnu mere i den økologiske retning, fortsætter den midtfynske landmand, der i otte år var formand for det økologiske udvalg på Fyn.
Svært med svineeksporten
- Jeg har altid ment, at det konventionelle og det økologiske landbrug kan lære meget af hinanden, og nu begynder udviklingen at bevæge sig i den retning, siger Gunnar Landtved.
Han vurderer samtidig, at udviklingen kan gøre det svært at opretholde den danske svineeksport.
- Der er organisationer, som synes, det er forfærdeligt, at vi producerer så mange grise. Det er jeg ikke enig i. Hvis grisene ikke bliver produceret herhjemme, vil de blive produceret andre steder i verden, hvor miljøtilstanden ikke er på højde med den danske, påpeger Gunnar Landtved.
Fem procent er svære at nå
Det kan også blive svært at skabe fem procent flere private arbejdspladser i land- og yderkommunerne i 2030.
- Jeg vil rigtig gerne være med til at arbejde for det, og her i Faaborg-Midtfyn kommune bokser vi også med det sammen med erhvervsforeningen. Men på grund af infrastruktur og mobilitet søger virksomhederne ud til motorvejene, og så er der lang vej til Gislev, Ryslinge eller Håstrup, siger Gunnar Landtved, der sidder i Landdistrikternes Fællesråd for Ryslinge Lokalråd.
Turisterhvervet kan måske skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne. Men ifølge brancheorganisationen Danske Destinationer, er landdistrikterne ikke dygtige nok til at fortælle om de gode ting, der foregår ude i lokalområderne.
Gunnar Landtved har selv oplevet en familie fra København, som syntes, det var en fantastisk oplevelse at se køerne græsse på marken.
Bevægelse fra by til land
Landbrug, turisme, bedre bredbånd, 5G og flere hjemmearbejdspladser kan alle være med til at løfte landdistrikterne, men coronakrisen har også potentiale til at sætte gang i en bevægelse fra by til land.
- Det er der forskere, som mener, og jeg fornemmer også, at coronaen har fået mange til at tænke en ekstra gang over tingene. Ikke mindst børnefamilierne. Og dem vil vi rigtig gerne have til at flytte ud i landdistrikterne, for det giver liv, siger Gunnar Landtved.
I den forbindelse peger han på, at landbruget har brug for at ændre det negative syn, som dele af befolkningen har på erhvervet. Og bærer landbruget selv en del af ansvaret for.
- Vi har gennem tiden selv været med til at skabe et »dem og os«. Det skal vi have lukket ned for. Folk vil have et åbent landskab, hvor de kan færdes. Og det skal vi være med til at give dem, siger Gunnar Landtved.
