Der er intet som en god uenighed til at skabe engagement og udvikling.
Sådan i hovedreglen er jeg ikke stor tilhænger af slåskampe og krig. Bare så det er slået fast. Men der er en væsentlig positiv pointe ved uenigheder, som man kan have en tendens til at overse. Især hvis man er meget uenig med nogen.
Det er nemlig sådan, at vi alle sammen er meget bedre til at reagere, når vi synes, noget er forkert. Et meget aktuelt eksempel kunne snildt være tre scenarier fremlagt af en vis økonom ved navn Michael Svarer.
I landbrugskredse er det næppe gået nogens næse forbi, at han og en række andre eksperter – efter længere ventetid end ventet – har fremlagt anbefalinger for klimaafgifter på landbrugsproduktion.
Jeg skal da lige love for, at det har fået mange i fødevareerhvervet (læs: landbruget) til at fare i blækhuset og male fanden på væggen, hvis selv det billigste af ekspertgruppens forslag skulle blive til virkelighed.
Får demokratiet til at virke
I den del af min bekendtskabskreds, der ikke har tilknytning til fødevareerhvervet, er det til gengæld nærmest fuldstændig ukendt, at der foregår en diskussion, der er så markant skelsættende for dansk landbrug.
Af frygt for at få revet hovedet af, af enten tilhængere eller modstandere af klimaafgift på landbrugets produktion, vil jeg holde mig for god til at oplyse, hvad jeg synes om sådan en afgift. Men jeg kan konstatere, at den heftige diskussion – uanset det endelige udfald – får demokratiet til at virke.
Både tilhængere og modstandere er meget verbale omkring deres holdninger, og det er – uanset synspunkt – positivt, at holdninger og argumenter for og imod kommer ud til offentlig debat.
I sidste ende vil det føre til en beslutning fra vores folkevalgte. Jeg minder i den forbindelse om, at de fleste af dem vil søge at behage så mange vælgere som muligt.
Derfor kan det være klogt at tilpasse sin argumentation, så den passer til den virkelighed.