Det vakte furore i landmandskredse, da nationalbankdirektør Lars Rohde op til svinekongressen sidste år sagde til LandbrugsAvisen, at det er en fordel for landbruget, hvis den dårligste tredjedel bliver hjulpet ud af erhvervet.

Det vil nemlig, ifølge nationalbankdirektøren, få produktiviteten til at stige – ud fra den betragtning, at det er dem med de dårligste driftsresultater, der forsvinder.

Men den opfattelse deler Pernille Stenstrup Christiansen, Danske Banks landedirektør indenfor landbrug, ikke.

- Skubber man den dårligste tredjedel ud i markedet, vil jordpriserne falde. Og den mellemgruppe, som havde en egenkapital, ville falde ned og være den dårligste tredjedel.

- Derfor tager man ikke bare den del ud. Man prøver alle mulige andre løsninger, pointerer Danske Banks landbrugschef.

Mange overvejer fremtiden

Hun erkender dog samtidig, at selvom man gør alt for at hjælpe klemte landmænd igennem krisen, så er det ikke altid nok.

- Mange sidder lige nu og overvejer fremtiden. Efter et år som 2018 mangler der likviditet, og gælden vokser flere steder. Den skal også forrentes. Så landbruget er udfordret.

- Vi har derfor nogle landbrug, som har det rigtigt svært. Og hvornår skal man stoppe? Vores tilgang er, at vi prøver at løse det på bedste vis.

- Men det skal give mening at fortsætte. Og hvis egenkapitalen er væk, og kassekreditten stiger, så er det svært at se en mening. Den konklusion er der også landmænd, der når. Og der er flere, som selv kommer og siger stop. Det er ikke altid banken, der tager det første skridt, pointerer Pernille Stenstrup Christiansen.

Finans