Bankmand: 2019 bliver et svært år for mange landmænd
Lave afregningspriser kan gøre 2019 til et særdeles udfordrende år for især smågriseproducenter og minkavlere, vurderer afdelingsdirektør i Jyske Bank.

Foto: Colorbox
Michael Haahr Andersen, afdelingsdirektør i Jyske Bank, vurderer, at smågriseproducenterne og minkavlerne generelt ser »rigtig udfordrede ud« på grund af de lave priser for tiden.
- Der vil komme flere lukninger i år blandt især smågriseproduktioner og minkfarme, vurderer Michael Haahr Andersen, og tilføjer:
- Jeg er også bekymret for den langsigtede udsigt for den dårligste indtjenende tredjedel. Jeg anerkender, at mange af dem vil gøre alt for at beholde deres bedrift. Men det ændrer ikke ved, at mange af dem har en negativ egenkapital, og at situationen kan være meget svær at arbejde og tjene sig ud af.
Situationen vil naturligvis forværres markant for svineproducenterne, hvis sygdommen afrikansk svinepest dukker op i Danmark.
Svært at skære mere
Efter mange års nedskæringer har landmændene samtidig nået et punkt, hvor de ikke kan skære mange flere omkostninger væk, vurderer Michael Haahr Andersen.
- Der er ikke ret mange lavthængende frugter at plukke mere. Så hvis producenterne møder mere modvind, skal de kunne stå imod eller ofte reducere produktionen/sælge. Den risiko bør de tage bestik af allerede nu, siger han.
- Det gode råd er at have et likviditetsberedskab eller på forhånd have haft en drøftelse med banken om, hvor langt de vil strække sig. Den viden er vigtig uanset, om man kan låne flere penge eller ej.
Baggrunden for de seneste lukninger af landbrug har ifølge afdelingsdirektøren ofte været på grund af manglende likviditet, hvor udløb af landmandens afdragsfrihed på gælden også spiller ind.
Der ligger en stor opgave i de kommende år i at få afdraget gæld i både kreditforeninger og banker – og dermed øge robustheden, fortæller afdelingsdirektøren.
Investeringer
Samtidig har flere og flere landmænd et investeringsbehov, som de ifølge Michael Haahr Andersen ikke kan blive ved med at skubbe foran sig.
- Man bør forberede sig på et worst case-scenarium ved at stille sig selv spørgsmål som: Hvad nu hvis jeg ikke får råd til at investere? Hvilke knapper kan jeg så skrue på?
Løsningerne på udfordringerne er ifølge Michael Haahr Andersen meget forskellige fra bedrift til bedrift. Nogle kan måske ride stormen af og samtidigt optimere driften ved at bortforpagte jorden og sælge maskinerne, andre kan optimere økonomien ved at overtage driften af naboens jord eller måske indgå i maskinfællesskaber.
- Men det starter hos landmanden, og hvis ikke han forholder sig til og præsenterer de forskellige alternativer, så har kreditforeningen og banken ikke det korrekte beslutningsgrundlag, siger Michael Haahr Andersen.
Lav byggeaktivitet
Den bedste tredjedel af landmændene har en fornuftig indtjening.
Alligevel understreges de dårlige tider i erhvervet af, at Jyske Bank modtager langt færre forespørgsler på for eksempel byggeprojekter.
Den lave investeringsaktivitet er imidlertid ikke noget generelt problem for dem, der i forvejen har en god økonomi, forklarer Michael Haahr Andersen:
- De har ikke travlt med at bygge, for det øger deres risiko. I stedet er de optaget af at trimme og optimere, så de sikrer sig likviditet, hvis der skulle komme mere storm. Det kan også være, at de gør sig klar til opkøb og er ved at opbygge buffere til at kunne håndtere de udfordringer, købet kan medføre i opstarten.
Problematisk
Derimod kan investeringsefterslæbet være et problem for den gruppe landmænd, som er udfordret af en negativ egenkapital, og som kun overlever, fordi de kan præstere store afdrag. De kan typisk ikke skabe likviditet til væsentlige investeringer og har begrænset adgang til finansiering.
- De har stor risiko for at skulle ophøre på et eller andet tidspunkt, hvis ikke der er udsigt til en væsentligt forbedret indtjening. Men der kan jeg heldigvis sige, at langt de fleste af vores kunder, der er stoppet som selvstændige landmænd, er i arbejde i dag. Generelt er tidligere landmænd attraktiv arbejdskraft. De er punktlige, selvstændigt tænkende og ikke bange for at tage fat, siger Michael Haahr Andersen, og tilføjer:
- Jeg har været med til at afvikle flere landbrug i efteråret, hvor landmanden godt kunne have kæmpet sig igennem et år mere. Men hvor det var udsigtsløst. Der kan et ophør i tide være fornuftigt. Og hvis man tager beslutningen som 45-årig, kan man stadig nå at lave en god pensionsopsparing og få et andet godt liv med langt færre bekymringer.
Vær realistisk
Afdelingsdirektøren kan godt forstå, hvis en landmand i økonomisk krise tænker, at det giver god mening at kigge et år frem og se, om det bliver bedre.
- Men hvis sandsynligheden for at arbejde sig væk fra en negativ egenkapital inden for eksempelvis en fem-årig periode ikke er til stede, bør man overveje, om man vil fortsætte.
- Når det er sagt, så er der ikke noget facit for, hvornår det er udsigtsløst. Det kommer an på det konkrete tilfælde, siger Michael Haahr Andersen.
Det har været fremme, at ikke alle banker regner med, at svinenoteringen stiger lige så meget i år, som Seges og Landbrug & Fødevarer forudsiger i sin nyeste prognose.
Jyske Bank anerkender de budgetter, der er lavet på baggrund af den nyeste prognose, fortæller Michael Haahr Andersen.
- Det er dog vigtigt at forholde sig til følsomhederne (udsving i budgettet, red.) og kende sit likviditetsberedskab. Så en god idé kunne være at drøfte likviditetsbehovet ud fra den foregående prognose også. Og så er det vigtigt, at landmanden har fokus på alt det, han selv kan forbedre økonomi og likviditet med.
Værdier
Jordprisen er heller ikke med landbruget i øjeblikket.
- Jeg ser en større risiko for, at jordprisen falder, end muligheden for at den stiger, lyder det fra Michael Haahr Andersen.
Minkavlere i farezonen
Minkavlerne er nok den gruppe i landbruget, der overvejer fremtiden mest lige i disse uger, vurderer Michael Haahr Andersen.
Hvordan udvikler priserne sig? Skal jeg fortsætte uændret? Reducere produktionen? Stoppe? Det er spørgsmål, som minkavlerne er meget optaget af lige nu.
- Jeg er virkeligt bekymret for minkavlerne lige nu. Når de først har parret tæverne, skal dyrene passes helt frem til pelsning. Så beslutningen, om de skal fortsætte, bliver taget nu, siger afdelingsdirektøren, og tilføjer:
- Jeg er meget bekymret for, om minkprisen kommer op på de budgetterede 250 kroner i år. Minkavleren bør forholde sig til et scenarie med en pris på for eksempel 200 kroner. Og bør inden parring søge rygdækning for dette. Hvor meget likviditet koster det? Og kan jeg håndtere, at der eventuelt sælges lidt mindre?