Flertal trodser Prehns modstand: EUs ministerråd vil opdyrke braklagt jord

Rasmus Prehn havde inden ministerådsmødet mandag gjort det klart, at Danmarks regering ikke ville stemme for, at man opdyrker braklagt jord for at imædekomme en fødevarekrise.

Men den holdning var der ikke et flertal af hans ministerkolleger, der havde, og derfor får medlemslandene nu mulighed for at opdyrke jord, der ellers var taget ud af produktion. Det er den forventede udeblivelse af korn fra Ukraine og Rusland, der har fået ministrene til at diskutere opdyrkelse af brakarealer. 

Hvorvidt det kommer til at gælde i de enkelte medlemslande er op til de nationale parlamenter. I Danmark vil en opdyrkning af jorden altså kræve en ændring af landbrugsforliget fra 2021.

Da Socialdemokratiet har erklæret sig som modstandere allerede, må det dog betegnes som tvivlssomt, om der kan findes et flertal for at opdyrke braklagt jord. 

Til gengæld luftede mandag  Rasmus Prehn inden ministermødet, at han vil være åben for at diskutere den fremtidig brak, hvis der skulle være interesse for det i forligskredsen bag landbrugsforliget. 

- Det med at tage eksisterende brakjord og pløje op og bruge pesticider, det er jeg i udgangspunktet skeptisk over for, fordi det er meget få fødevarer, man får ud af det, mens miljø og klimaomkostningerne er for store. Det man kan gøre er, at man kan sige, at vi lader være med at tage mere jord ud til brak, og det er en beslutning, vi kan tage i forligskredsen, sagde Rasmus Prehn mandag til pressen i Bruxelles.

Som det ser ud nu, skal danske landmænd nemlig braklægge fire procent af deres marker fra 2023 for at styrke miljø og biodiversitet.

Det indgår som et krav for at få landbrugsstøtte fra 1. januar, men det vil altså eventuelt kunne laves om, hvis der er flertal i forligskredsen fra landbrugsforliget i 2021, der ønsker det.