Det er forstemmende at se udenlandsk fjerkræ i danske supermarkeder, samtidig med stigende krav til produktionen i Danmark sagde Martin Hjort Jensen i sin afskedstale som formand for L&F Fjerkræ.
Det var en anelse rørt afgående formand for L&F’s fjerkræsektion, Martin Hjort Jensen, som indledte sin sidste formandsberetning foran omtrent 345 tilmeldte til årets fjerkrækongres tirsdag formiddag.
- Det er lidt specielt det her. Det kan jeg lige så godt indrømme, lød de indledende bemærkninger, inden han rømmede sig.