VKST-generalforsamling: Fire-fem flere biogasanlæg nødvendigt

Den grønne trepart er det store samtaleemne, når landmænd mødes i denne tid.

Det var heller ingen undtagelse, da medlemmerne i VKST var til den store landboforenings to enslydende generalforsamlinger i henholdsvis Nykøbing Falster og Sorø.

- På trods af de mange internationale kriser vil der i Danmark være stor fokus på klima, vandmiljø, dyrevelfærd, grøn omstilling, biodiversitet og grundvandet, ikke mindst her i Østdanmark. Derfor kommer årets beretning til at handle meget om den grønne trepart, fordi den vil berøre os alle i landbruget, indledte formanden Torben Hansen.

Han slog fast, at det er en opgave, at alle i landbruget skal bidrage til at løse, uanset at der er nogen, der bliver mere påvirket end andre.

- I Landbrug & Fødevarer valgte vi at gå ind i forhandlingslokalet. Faktum var, at enten var vi med ved bordet, eller også kom vi på menuen. Derfor lykkedes det at beholde kvælstofkravene fra vandplanerne og landbrugsaftalen fra 2021, og vi fik byttet en kvælstofafgift til en tilskudsordning til kvælstofreduktioner. Der blev afsat over 50 milliarder kroner i aftalen, opremsede VKST-formanden og medgav, at der også er blomster med torne i trepartsaftalen.

Afgørende biogas

Når det gælder klimadelen, rammes især husdyrproducenterne, fremhævede næstformanden Sara Jul Sørensen i sin del af beretningen.

- Vi fik et bundfradrag på 60 procent, og teknologierne kom ind i trepartsaftalen som en vigtig del af løsningen. Det være sig biogas, tankoverdækning og brugen af Bovaer i fodringen, der for mange kan være med til at undgå en CO2-afgift.

- Men, der er et »men«, fortsatte hun. Muligheden for at køre gyllen i biogasanlæg er helt afgørende for, at husdyrproduktionen næsten helt kan slippe for afgiften. I den sammenhæng skal vi have fire-fem flere anlæg her i øst, hvis alle, der har et behov for det, skal kunne levere til et biogasanlæg.

Næstformanden erkender, at sådanne anlæg ofte møder stor modstand blandt borgerne i nærområderne, og derfor tøver politikerne, måske særligt her hvor det er valgår.

- Men biogasanlæg bliver vigtigt, ikke kun for husdyrproducenterne, men også i vores varmeforsyning, hvor gasnettet vil kunne udnyttes endnu bedre.

Græs i gassen

Sara Jul Sørensen pegede endvidere på, at arealer, der fremadrettet skal tages ud af den intensive dyrkning på grund af kvælstofreduktion eller grundvandshensyn, vil kunne bruges til græs til biogasanlæggene.

- Det er jo hele tanken bag arealanvendelsen, at det samme areal kan have flere funktioner. Og lige så vigtigt: Græsarealer kan tages ind i dyrkning igen, hvis der bliver brug for det. Det kan skoven ikke.

Det fik Lars Sjöstedt Pedersen, der har 480 kreaturer i sin bedrift ved Nysted, op af stolen på mødet i Nykøbing Falster.

- Det er galt at proppe græs, pulp og biprodukter i biogasanlæggene. Det skal i stedet først i køerne, hvor man så får fødevarer ud af det. Vi kommer simpelthen til at mangle køer på Lolland-Falster. Jeg er glad for at være mælkeproducent hernede, for hvem skal kunne afgræsse alle de arealer, som bliver lagt ud til natur. Men jeg skal også have noget at fodre mine køer med hver dag, fastslog Lars Sjöstedt Pedersen.

Sara Jul Sørensen medgiver, at græs naturligvis ikke skal i biogasanlæg, hvis der er brug for det til kvægfoder. Og med en forventning om, at biogasproduktionen efter den hektiske periode med høje energipriser igen har et leje, så det ikke er nødvendigt at stjæle foderet fra køerne til gasproduktion.

Urealistisk tidshorisont

I beretningen slog næstformanden fast, at på den mellemlange bane ligger udfordringerne for landbruget ikke i selv treparten, men i kvælstofindsatsen.

- Allerede fra 2027 vælter efterafgrødekrav ned på mere end 80 procent over de hårdest ramte områder. Derfor er kvælstofreduktionen vores helt store fokus i alle fem lokale treparter på Sjælland og Sydhavsøerne, fastslog Sara Jul Sørensen, der erkendte, at der arbejdes med en tidshorisont, som er tæt på at være urealistisk.

- Vi ved godt, at vi ikke når i mål, men vi skal prøve.

Byd ind med virkemidler

Derfor lød opfordringen fra VKST-formandskabet, at der hurtigst muligt skal bydes ind med arealer til kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder og udtagning af lavbundsjorde.

- Det er ikke alle, som har denne mulighed, men alle i oplandet får glæde af kvælstofreduktionen. Jeg hører ofte, at »hvorfor skal jeg lægge jord til et vådområde og have alt bøvlet, når naboen slipper fri«. Ja, sådan er det. I de hårdest ramte områder skal alt laves, så vi får så meget som muligt væk fra dyrkningsfladen. Det er nu, vi skal rykke sammen i bussen og vise, at vi skal levere på de kollektive virkemidler, Det bruger vi i de østlige øers landboforeninger mange ressourcer på lige nu, understregede Torben Hansen.

Overskud på 3,8 millioner

På generalforsamlingerne blev oplyst, at VKST har godt 1.700 medlemmer og 321 fuldtidsansatte på kontorerne i Sorø, Nykøbing Falster, Vejle og Aakirkeby.

Regnskabet for 2024 blev gennemgået af administrerende direktør Mads Birk Kristoffersen. Det udviste en fremgang i omsætningen på 27 millioner til 238 millioner kroner. Årets resultat efter skat var 3,8 millioner kroner – eller meget tæt på samme niveau som i 2023.

Alle valg på de to møder var genvalg.