Høj værdi kræver investeringer

Når man siger ordet »højværdiafgrøde«, skal teamleder for Agri Nord Planteavl, Poul Madsen ikke tænke længe for at komme op med en afgrøde med gode perspektiver i.

- Arealet med stivelseskartofler er gået op over de sidste par år, og hvis der er mulighed for yderligere levering, vil der også være plads til det, siger Poul Madsen.

- Noget af det, der er sket i forhold til kartoflerne, er at man er blevet utrolig dygtig til at udnytte hele kartoflen. Man har glutenfri stivelse, som er eftertragtet til fødevarer, og så har man været dygtig til at raffinere det protein, der for ikke så længe siden bare røg ud på marken igen, konstaterer han.

- Det har været med til at skabe et produkt med potentiale for hele verden, og derfor er der stor efterspørgsel, lyder det fra plante-teamlederen, der over de seneste år blandt andet har kunnet se den nordjyske kartoffelmelsfabrik AKV i Langholt udvide produktionen – i løbet af de kommende år regner de med at runde en produktion på 80.000 tons, mens man i 2016 lavede cirka 45.000 tons kartoffelmel.

Kartofler og frøgræs

Udover stivelseskartofler har Poul Madsen også set frøgræs vinde større udbredelse på de nordjyske breddegrader de seneste fem år.

- Det er kartofler og frøgræs, der har haft den mest synlige udvikling i Nordjylland over de sidste fem år, mens udviklingen i forhold til brødhvede og grynkerner har været det over noget længere tid. Her er der bestemt også stadig spændende perspektiver – ikke mindst efter at havredrik også er blevet en mulighed. Hvis man både kan dyrke til gryn og drik, begynder det jo at blive rigtig interessant, fortæller han.

Kartofler kræver kapital

Selvom der bliver satset mere på afgrøder med højere værdi, minder Poul Madsen dog om, at der skal tages mange faktorer med i regnestykket, når der skal tages stilling til, hvad der er bedst forretning i at dyrke.

- Det handler jo i høj grad om at se på, hvad ens jord er bedst egnet til, og få dyrket de afgrøder, hvor chancen for at lykkes er bedst, konstaterer han.

- Derudover kræver det jo også noget kapital at komme i gang med at dyrke eksempelvis stivelseskartofler. Blandt andet til at sikre sig leveringsret, forklarer han.

- Historien er det samme med græsfrø, som kræver at man investerer i et tørreri, ligesom brødkorn og grynhavre – som også kan betragtes som højværdiafgrøder – heller ikke bare kan leveres direkte fra marken.

- Så man kan altså sætte lighedstegn mellem højværdiafgrøder og investeringer. Det vil altid koste noget at komme i gang med, men det kan altså på sigt blive en god forretning, konstaterer Poul Madsen.

Lys fremtid for rapsen

Der er dog et enkelt sted, at høj værdi ikke nødvendigvis kommer med en høj pris.

- En afgrøde som vinterraps, som jo kan leveres direkte fra høst, er begyndt at fylde meget i det nordjyske. Hvis den lykkes, kan den godt betragtes som en højværdiafgrøde, mens sagen er en helt anden, hvis ikke det lykkes, konstaterer Poul Madsen, der peger på flere grunde til, at raps fremover kan blive endnu mere eftertragtet.

- Vi har noget olie og protein, der er stor efterspørgsel på. Behovet for sunde madolier til husholdningen er med til at sikre rapsen sin høje værdi, mens den også har et indhold af protein, der formentlig bliver endnu mere efterspurgt som et sikkert middel til foderproduktion, når blandt andre Arla kræver gmo-fri fodring af malkekøerne, vurderer Poul Madsen.