Advokat fra Sønderby Legal har for nylig vundet en bemærkelsesværdig sejr i Vestre Landsret.
For nylig har advokat Per Hansen fra Sønderby Legal vundet en bemærkelsesværdig sejr i Vestre Landsret over Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sejren bliver ikke mindre opsigtsvækkende af, at sagen oprindeligt blev tabt i byretten.
Mange af de retssager, som Sønderby Legal fører ved domstolene, drejer sig om helt principielle spørgsmål; hvordan skal lovgivningen forstås og fortolkes på forskellige områder, samt om de afgørelser, som myndighederne træffer, er truffet på det korrekte juridiske grundlag, eller som vi siger det: Om afgørelserne har den krævede lovhjemmel.
Det var også et af spørgsmålene i den nævnte sag.
Sagen drejede sig om en landmand, der for en del år siden (sagen endte med at blive mere end otte år gammel – og sagen er, som det fremgår længere nede i artiklen, ikke afsluttet endnu) søgte og fik tilsagn om tilskud til investering i miljøteknologi til nybyggeri af stalde på sin landbrugsejendom.
Hjem med uforrettet sag
Landmanden opførte de stalde, der var omfattet af tilsagnet om støtte, og via en rådgiver blev der indsendt en anmodning om udbetaling af støtten.
Da landmanden i mellemtiden havde iværksat et glidende generationsskifte med sin søn, fandt Landbrugsstyrelsen, at et krav om at opretholde et mindste årligt arbejdskraftbehov ikke var opfyldt. Sagen kom til at dreje sig om, hvorvidt dette krav lovligt kunne stilles efter de regler, der var gældende.
Reglerne er senere ændret, og det krav om et bestemt arbejdskraftbehov, som var grundlaget for afslaget, var faktisk ikke gældende efter de regler, tilsagnet oprindeligt blev givet efter.
Efter at byretten havde sendt landmanden hjem med uforrettet sag og med en dom, der flugtede med Landbrugsstyrelsens og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, gik Vestre Landsret noget anderledes til værks.
Sagen sendt retur i systemet
For det første slog landsretten fast, at selvom de regler, som tilsagnet blev givet efter, senere er ændret, så er det de regler, der var gældende på tidspunktet for tilsagnet, der skal bruges ved sagens afgørelse.
Landsretten har også beskrevet i dommen, hvordan tilskudsreglerne efterfølgende er ændret, men finder derefter anledning til at slå fast med syvtommersøm, at de oprindelige regler, som tilsagnet blev givet efter, ikke indeholdt de (skærpede) krav, som efterfølgende blev indført.
For det andet konstaterer landsretten helt kontant, at landmanden havde opført de stalde, som der var søgt tilskud til, og at anmodningen om udbetaling blev modtaget rettidigt i Landbrugsstyrelsen.
Det blev videre lagt til grund, at staldene fortsat anvendes til formålet (selvom et glidende generationsskifte mellem far og søn er iværksat), og at der ikke havde været anledning til at søge tilsagnet om støtte overdraget mellem far og søn.
Landsretten fandt kort sagt, at der ikke var grundlag for at kritisere landmanden for den måde, han havde behandlet sagen.
Landsrettens konklusion er herefter, at der ikke havde været hjemmel til at nægte udbetaling af tilskuddet med den givne begrundelse, og sagen blev derfor sendt retur i systemet for, at der kan træffes en ny afgørelse.
Det sker ikke ofte, at en ministeriel myndighed eller et klagenævn sendes ud af landsretten med besked om, at en afgørelse ikke har den nødvendige lovhjemmel.