Ingen seriøse virksomheder eller myndigheder anmoder om fortrolige oplysninger, ID eller log-in-informationer via e-mail eller SMS.
Denne artikel handler ikke om Kaptajn Thomas og de 1.000 kvinder. Den slags tragisk kærlighedssvindel må man læse om andre steder eller gense TV2-dokumentaren om de stakkels kvinder, der franarres penge og ikke mindst deres selvrespekt.
Jeg vil imidlertid henlede opmærksomheden på de mange forsøg på svindel, som alle før eller siden kommer ud for. Alle har det til fælles, at de sigter mod at franarre os fortrolige oplysninger og penge, men også at bruge vores mails og sociale medier som kanal for videre udbredelse af svindlen.
For blot nogle år siden var det ret enkelt at spotte svindlen. Hvem vil ikke gerne arve et stort tocifret millionbeløb i US-dollars fra en ukendt onkel ude i den store verden?
Disse »Nigeria-mails«, som de blev kaldt, var som regel på engelsk eller maskinoversat til et frygteligt dårligt dansk, og jeg tror de fleste kunne finde delete-knappen uden videre.
Vanskelige at gennemskue
Nu er svindlerne blevet dygtigere og med brugen af kunstig intelligens (AI), er mails, videoer, falske dokumenter m.v. blevet vanskeligere at gennemskue.
Først og fremmest: Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det sikkert fup. Tryk uden videre på slet.
Det meste svindel går ud på såkaldt »phishing« – det vil sige forsøg på at franarre dig fortrolige oplysninger (kodeord, PIN-koder, MitID, netbankoplysninger).
Lad være med at reagere på SMS’er og e-mails fra afsendere, som du ikke kender i forvejen. Ingen seriøse virksomheder eller myndigheder anmoder om fortrolige oplysninger, ID eller log-in-informationer via e-mail eller SMS.
Lad være med at klikke på links i den type beskeder eller e-mails uanset, hvor nysgerrig du måtte være, eller hvor troværdig beskeden i øvrigt ser ud. Risikoen for virus eller hacking er overhængende. Ring op og kontrollerer inden du gør noget.
Uhyre dygtige svindlere
Svindlerne er blevet uhyre dygtige til at skjule deres identitet og reelle afsenderadresser og dygtige til at få det til at ligne den ægte vare. Med moderne software er svindlerne blevet helt gode til at undgå stavefejl og forkert grammatik mv. Du skal virkelig bruge din sunde fornuft.
Typisk i ferieperioder sendes mange falske mails om at overføre et beløb. Disse mails kan se meget troværdige ud. Man bør have en fast procedure om at alle betalinger over et vist beløb skal dobbelttjekkes og godkendes – for eksempel via et telefonopkald eller en særskilt mail.
Vi har set sager, hvor meget store beløb er gået forkert på denne måde, og selvom bankerne kan være behjælpelige, så er her en betydelig risiko.
Hvis ulykken er ude, så ring med det samme til banken – få dem til om muligt at spærre betalingen og skaffe dig nye kort og koder, hvis dine fortrolige oplysninger er blevet kompromitteret.