Løvenholm Gods: Fascinerende skæbner og farverige personer

»Løvenholm« er den første større samlede fremstilling af godsets historie og er blevet til i et samarbejde mellem Løvenholm Fonden, der ejer og driver Løvenholm Gods, og Dansk Center for Herregårdsforskning ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Løvenholm nævnes første gang på skrift i 1460, men gårdens historie rækker sandsynligvis meget længere tilbage. Herregården har været i mægtige mænds eje, men har også oplevet dramatiske nedgangstider og voldsomt forfald. Bogens hovedforfatter Klaus Højbjerg fortæller:

- Løvenholm har virkelig oplevet nogle glansperioder; under slægten Rantzau var Løvenholm deres nørrejyske hovedbesiddelse. Rantzauerne havde mange store godser i Holsten, men altså også en mængde nord for Kongeåen, hvoraf Løvenholm var det vigtigste. Gert og Christian Rantzau – far og søn – der begge ejede gården, blev udnævnt som statholdere i Holsten. De var hovedrige, og om Gert sagde man, at han »havde kongens hjerte«. Han var utvivlsomt højt skattet af kongen, Christian den 4., og var som en af de få i stand til at få kongen til at ændre sine beslutninger. Sønnen Christian, der var sin tids rigeste adelsmand, blev mod slutningen af sit liv udpeget til Danmarks første premierminister – altså datidens svar på statsministerposten.

Igennem bogens 230 sider får læseren et indblik i godsets lange historie, der rummer en række fascinerende skæbner og farverige personer, der alle er med til at tegne et billede af et af de væsentligste godser i Østjylland.

Historiens vingesus

Bogen om Løvenholm fortæller om de skiftende ejere, om godsdrift, fæstebønder og tjenestefolk – men også om herregårdsanlæggets arkitektur og indretning, som er en væsentlig brik i forståelsen af godsets historie.

- Jeg synes, at det er fantastisk at tænke sig, at Løvenholms gamle østfløj snart har stået i fire og et halvt århundrede. Fløjen er dateret til 1576, og har således klaret sig igennem svenskekrigene, godsøkonomiske sammenbrud og det 20. århundredes effektivisering og moderniseringsbestræbelser. Man står i nordtårnets såkaldte kirkekammer under de samme hvælvinger, som Anders Banner – husets bygherre og søn af den danske rigsmarsk Erik Eriksen Banner – formentlig engang har knælet under en gang i 1500-tallet, når han holdt privat andagt, fortæller Klaus Højbjerg.

»Løvenholm« bygger på en række forskellige historiske kilder, og nogle perioder er mere velbelyste end andre. Bogen er derfor inddelt i forskellige kapitler, der i varierende grad dykker ned i forskellige aspekter og perioder af historien. Sammen med en lang række nye og historiske illustrationer henvender bogen sig både til herregårdsforskere og andre, der interesserer sig for de danske herregårde og den kulturarv, de repræsenterer.