Et af de flere væsentlige emner fra RDMs årsmøde i Vissenbjerg var at få den røde malkeko anerkendt som en mellemstørrelse kategori i racesammenhæng.
Fredag den 13. september holdt RDM årsmøde i Vissenbjerg. Salen var fyldt med spørgelystne deltagere, og stemningen var god.
- Det gik godt, lød det efterfølgende fra formand for bestyrelsen, Morten Hansen.
- Både bestyrelsen og medlemmer kom frem med vigtige budskaber, og vi ved, hvad vi fortsat skal arbejde på.
Der skal arbejdes på en mellemstørrelse
Især ændringen fra stor til mellemstor ko er ifølge Morten Hansen et væsentligt fokusområde, hvilket også blev bakket op med spørgsmål fra salen.
- RDM går i dag under kategorien tung race. Men RDM er en mellemstørrelse ko.
- Den er 10 procent mindre end Holstein, spiser mindre energi til mælkeproduktion og er mere robust. Hvorfor er staldkrav og harmoni så ens? Der skal arbejdes på en mellemstørrelse kategori i racesammenhæng, der afspejler dyrenes reelle størrelsesforskel, lød det opfordrende fra Morten Hansen, der sammen med resten af bestyrelsen gennem længere tid har haft fokus på emnet.
- Vi skal have fat i den problemstilling, at de røde køer skal fodres anderledes end en holsteinko, påpegede formanden og uddybede, at målet er at sætte fokus på optimale fodrings- og managementstrategier for den middelstore ko. At sikre at den middelstore ko bliver mere synlig i det danske malkekvægslandskab.
Målbare klimareduktioner
Også målbare klimareduktioner i avlsarbejdet blev påpeget.
- Med effektivt avlsarbejde kan RDM opnå en klimareduktion på op mod fem procent CO2-ækvivalenter, sagde Morten Hansen.
- RDM har i dag reduceret CO2-udledningen med 3,2 procent. Målet i 2035 er fem procent. Kan vi ikke nå det, er vi ikke gode nok, fastslog han.
- Der skal laves solide og valide data hver dag, som de danske landmænd er eminente til. Der tages ansvar for, at der laves Cfit-registreringer, metanmålinger og genomisk test til klarlægning af DNA mod bedre og mere sikre avlsværdier. Med avlen i vores RDM-race kan vi reducere klimaaftrykket over de næste 10 år, slog formanden fast med baggrund i en øget NTM-fremgang, hvor Danmark i øvrigt er førende i VikingRed samarbejdet med gennemsnitlig NTM i forhold til de øvrige nordiske lande.
Hjerteordningen
- Vi har genetikken til køer med stærkere overlevelse og en stærkere driftsøkonomi på gården, sagde Morten Hansen.
- Fokus bliver yderligere på vores ageren i husdyrholdet.
De første reelle krav til kodødelighed er fastsat i hjerteordningen med max otte procent kodødelighed, og Arla arbejder mod så lave dødeligheder som muligt i FarmAhead-tillæg.
- Der nævnes forbedret management, forbedrede staldforhold, men hvem tager ansvar for genetikken, at den også udgør en kæmpe forskel? spurgte Morten Hansen forsamlingen.
- Jeg hader at slæbe en død ko ud
- Vi har en race, der ligger markant og stabilt lavere i dødelighed. Ikke kun i Danmark, men også Sverige og Finland.
- Kodødelighed på otte procent er overlæggeren lige nu. Men mon ikke den bliver lavere hen over årene. Hos RDM ligger vi på 3,8 procent pr. år pr. indsat kvie.
- Og vi skal have en holdning her, lød det fra formanden.
- Jeg hader at slæbe en død ko ud. Det kan ødelægge hele min uge. Så har jeg ikke gjort det godt nok.
- Når jeg taler med dyrlæger og rådgivere, så synes jeg ikke, at jeg har mødt nogen, der siger, at avlsmæssigt, der kan vi også gøre noget her. Det synes jeg, at vi skal have på banen. Vi kan levere noget genetik, sagde han.
RDM træder på speederen
Ifølge foreningen, er der 100 procent opbakning til racens avlsmål, hvilket afsløres af insemineringsstatistikken. Der anvendes udelukkende tyre med kendte avlsværdier, og det er en kæmpe styrke til avlsprogrammet.
- Avlsprogrammet skal udvikles yderligere for at få endnu mere fart, lød det fra Morten Hansen.
- Derfor er RDM stolt over at kunne bringe nyheden om, at der er igangsat avlssamarbejde med Norge for at styrke den nordiske røde ko.
- Vi har brug for fortsat at få lavet nogle gode tyre. Danmark ligger på 10 i NTM.
- Det har været en jævn, god og stabil fremgang. Men der er plads til, at den stiger yderligere, og det er det, vi går efter, konstaterede formanden.
Også udviklingen i malkeorganer – der er en vigtig parameter – går lige så stille fremad.
- Vi ser mod at samle hele Norden i et avlssamarbejde, sagde Morten Hansen.
Besætningsbesøg
Efter årsmødet var der fælles besætningsbesøg hos Ålegård ved Anne Kathrine og Johan Bebe, Sallingelunde.
Næste år afholdes årsmødet fredag den 19. september på Saga hotel i Hirtshals. Efterfølgende besøges besætningen hos Lene Basballe og Palle Bæk Jensen i Bindslev.
Højt fedt- og proteinindhold
Sara Petersen, faglig ansvarlig i VikingDanmark, fremhævede mælkens værdi og understregede, at indholdet i mælken ikke er ligegyldigt.
- Mere fedt og mere protein giver et højere EKM.
- I råvareprisen kigges på fedt og proteinmængden i mælken. Årsydelsen kan være høj uden, at det i sidste ende ender med en høj indtjening.
- Samme kilogram EKM – fodringen er den samme. Men når fedt- og proteinindholdet er højt, giver det en bedre økonomi.
- Jo højere fedt, jo højere protein, jo højere tillæg får man, opsummerede hun.
Højeste avlsfremgang på NTM:
1. plads med en fremgang på 5,9 NTM og et gennemsnit på 17,5 gik til Nikolaj Kristian Jensen, Sjællands Odde.
2. plads med en fremgang på 5,5 NTM og et gennemsnit på 17 gik til Flemming Pedersen, Fjerritslev.
3. plads med en fremgang på 5,4 NTM og et gennemsnit på 13 gik til Martin Krogsgaard, Borupgaarde.
Det blev bemærket, at alle laver genomisk test.