Der var mange emner og god interesse til årsmødet i Fyns Kødkvæg, der blev afholdt i sidste uge.
Den 28. januar blev der afholdt årsmøde i Fyns Kødkvæg. Her kunne formand Klaus Brems fortælle, at der var fire besætninger, der åbnede ledhullet til Kødkvægets Dag i 2024.
- Vi håber, at endnu flere har lyst til at vise deres dyr frem, når vi afholder Kødkvægets Dag i år - tredje søndag i maj, sagde han.
I beretningen kom formanden omkring Blue Tongue, og understregede, at Fødevarestyrelsen har indsamlet tankmælksprøver, der viser, at rigtig mange har haft Blue Tongue.
- Flest i Syd- og Sønderjylland, mange i Midtjylland og på Fyn og færrest i Nordjylland og Sjælland/Øerne, lød det.
Formand for Fyns Kødkvæg Klaus Brems afholdt sin beretning og kom blandt andet ind på, at det er et ønske, at der nedsættes et udvalg, der skal arbejde for udviklingen af kødkvægsudstillingen på Det Fynske Dyrskue.Det Fynske Dyrskue
Derudover udtrykte formanden ønske om at nedsætte et udvalg, der skal arbejde med udvikling af kødkvægsudstillingen på Det Fynske Dyrskue 2025 og frem. Lars Aarby blev valgt som tovholder for dette nye udvalg.
Der kom en opfordring til, at kødkvægsholdere betaler det frivillige ammekos-bidrag, da dette bidrag bliver fordelt mellem de forskellige Kødkvægsudvalg/-foreninger i Danmark.
- Hvis I betaler ammekos-bidraget, så kan vi lave gratis arrangementer, påpegede Klaus Brems.
Der blev afholdt valg, hvor August Linde blev valgt ind i bestyrelsen og Trine Christiansen blev valgt som suppleant.
- Der skal produceres i samklang med forbrugerne
Efter beretningen understregede Erling Bonnesen i sit indlæg, at der skal produceres i samklang med forbrugernes forventninger.
Folketingsmedlem Erling Bonnesen kom i sit indlæg blandt andet ind på den grønne trepart.- I Venstre, vil vi gerne bevare fødevareproduktionen i Danmark, både så vi kan forsyne hjemmemarkedet og sælge til eksport. Vi har allerede taget hul på fremtidens fødevareproduktion med præcisionsmarkbrug, robotter, droner, luftrensning på stalde mv.
Erling Bonnesen understregede, at der fortsat skal være animalsk produktion i Danmark.
- Vi skal producere det hele – nichelandbrug, gårdbutikker, lokal produktion og det helt store landbrug.
- Landbruget som erhverv har været kastebold i den politiske debat, fordi de blå har trukket i en retning og de røde har trukket i en anden retning. Erhvervet har brug for ro, så der kan laves langsigtede investeringer, sagde han.
Den grønne trepart
- Den grønne trepart har politisk flertal og er fremkommet ved et bredt forlig. Landbrug, klima og miljø skal gå hånd i hånd. Derfor skal en del af landbrugsjorden tages ud af produktion. Vi har i dag 2,5 millioner hektar landbrugsjord og de 15 procent skal tages ud. Lodsejerne skal kompenseres for værditabet.
Erling Bonnesen opfordrede til, at man tager ja-hatten på og får undersøgt, om man har jord, der kan tages ud. Det er den store jordfordeling, der skal i gang for at komme i mål med denne opgave. I slutningen af 2025 gøres der status over, hvor langt man er kommet.
- Hvis man ikke er i mål, så fortsætter arbejdet, for målet skal nås, understregede han.
Også kvægkonsulent Simon Johansen fra Velas holdt indlæg. Han talte om, hvordan man kan forbedre økonomien på sin bedrift med kødkvæg