Mælkeproducenternes økonomi er blevet mere robust
Det gennemsnitlige driftsresultat for mælkeproducenter landede i 2020 på
600.000 kroner for konventionelle og 700.000 kroner for økologer. Det er det højeste i 10 år, lyder det fra Seges.
Kvægbedrifterne er blevet økonomisk mere robuste, og graden af soliditet er steget støt de seneste år til et gennemsnit på 19 procent i 2020. Det viser tal fra Økonomidatabasen, der bygger på interne regnskaber fra Ø90, som Seges har analyseret.
- Stigningen er sket siden 2016, der var lavpunktet, når man ser ti år tilbage. Årsagen til stigningen er, at gælden er holdt på et stabilt niveau, mens aktiverne er steget, fordi bedrifterne har udviklet sig i størrelse, forklarer Morten Nyland Christensen som er specialkonsulent Erhvervsøkonomi ved Seges til KvægNyt.
Større bedrifter og uændret ydelse
Den gennemsnitlige, konventionelle bedrift med stor race har nu 227 årskøer mod 199 for økologerne. Dermed fortsætter den historiske tendens, at bedrifterne bliver større hvert år. Til gengæld steg ydelsen pr. årsko ikke i 2020 sammenlignet med året før.
Ser man på det areal, der dyrkes, er der stor forskel på økologiske og konventionelle bedrifter. Mens de konventionelle bedrifter de seneste år har reduceret antal dyrkede hektar pr. ko til 0,84, har økologerne øget til 1,38 hektar pr. årsko, lyder det.
Mælkepris gav medvind til konventionelle
Mælkeprisen øgede bundlinjen i 2020 på de konventionelle bedrifter med en stigning i afregningsprisen på 3 øre. Modsat måtte de økologiske bedrifter sluge et fald på 8 øre, hvilket er en afgørende faktor for udviklingen i 2020, hvor mange af de andre faktorer, som er afgørende for økonomien, har været relativt stabile.
- Alt i alt endte økologerne med en bundlinje på 700.000 kroner og de konventionelle med en bundlinje på 600.000 kroner. Hvis man ser på afkastningsgraden, udjævnes forskellene dog, idet begge produktionsformer gav et afkast på 3,4 procent. Dette er en stigning fra året før for de konventionelle bedrifter og et fald for de økologiske, forklarer Morten Nyland Christensen.
Stabile bytteforhold de seneste par år
Bytteforholdet mellem salgs- og købspriser på de varer, som mælkeproducenterne køber og sælger, har været stabile de seneste par år og har ligget på et fornuftigt niveau.
Samtidig har der i perioden været overskud efter ejeraflønning og en øget bundlinje over årene.
- Det vidner om, at mælkeproduktion er blevet mere robust end tidligere. De seneste gange, hvor resultatet har været højere, har været i forbindelse med, at afregningsprisen på mælk har været højere end i 2020, lyder det fra Morten Nyland Christensen i KvægNyt.
Stabile kapacitetsomkostninger
De kontante kapacitetsomkostninger holdt sig stabile, idet omkostningerne pr. årsko i 2020 lå på niveau med 2019. Lønomkostningerne, der ellers de seneste år har været med til at sætte pres på kapacitetsomkostningerne, steg ikke fra 2019 til 2020 i kroner pr. årsko.
Stigningen i den gennemsnitlige bedrifts størrelse har medført, at EU-støtten pr. bedrift som gennemsnit er steget marginalt, selvom der de seneste år har være væsentlige reduktioner i tilskuddet pr. hektar.
- Den mindre stigning i EU-støtte er dog på samme niveau, som finansieringsomkostningerne er steget. Det hænger sammen med, at der er forpagtet mere jord, som sammen med låneomkostninger udgør finansieringsomkostningerne, forklarer Morten Nyland Christensen fra Seges.