Antibiotika er ofte ikke nødvendigt
Antibiotika mod kalvediarre er sjældent det rigtige valg – og kan skade mere, end det gavner. Det understreger Seges Innovation.

Kalve, der får diarré, er ifølge Seges Innovation ofte inficeret med virus eller parasitter som for eksempel cryptosporidier. I de tilfælde peger Seges Innovation på, at antibiotika er et dårligt og forkert valg. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Den hyppigste årsag til diarre hos småkalve er virus eller parasitter. Derfor er behandling med antibiotika oftest et dårligt og forkert valg, fordi man risikerer at svække kalven. Det påpeger Seges Innovation på Landbrugsinfo.dk.
De forklarer yderligere, at når en kalv først har fået diarré, kan det være nødvendigt at behandle den med medicin for at undgå, at den bliver alvorligt syg og i værste fald dør. Men stik imod hvad mange tror, slår Seges Innovation fast, at korrekt og effektiv behandling imidlertid kun sjældent omfatter brug af antibiotika.
Derimod mener de, at man kan komme rigtig langt med ekstra væske, gerne elektrolytvand, og smertestillende medicin (NSAID). Det vil i mange tilfælde holde kalven på benene og ikke mindst opretholde dens æde- og drikkelyst, bliver det oplyst.
Risiko for at svække kalven
Kalve, der får diarré, er ifølge Seges Innovation ofte inficeret med virus eller parasitter som for eksempel cryptosporidier. I de tilfælde peger de på, at antibiotika er et dårligt og forkert valg.
De anerkender, at bakterier godt kan være en medvirkende årsag til diarréen, men alligevel er antibiotika sjældent den rigtige løsning.
Som forklaring giver de, at når man behandler med antibiotika, påvirker man ikke kun de bakterier, der er medvirkende til diarréen. I tarmsystemet findes bakterier, der er vigtige for immunsystemet og omsætning af næringsstoffer. Men når man med antibiotika forsøger at slå skadelige bakterier ihjel, dræbes eller skades utilsigtet milliarder af »gode« bakterier. Dermed svækker man på samme tid kalven.
Giv kun antibiotika ved 39,3 grader celsius
Seges Innovation råder til, at man kun anvender antibiotika, hvis kalven har mindst 39,3 grader celsius.
I disse tilfælde vil det på trods af de uheldige bivirkninger ofte alligevel være fornuftigt – og den mest effektive og skånsomme måde at give det på er ved indsprøjtning, lyder anbefalingen.
Oral behandling – det vil sige behandling gennem munden – har ifølge Seges Innovation den største negative effekt på de »gode« bakterier og øger risikoen for udvikling af antibiotika-resistens. Og de peger på brug af orale antibiotika som en væsentlig medvirkende årsag til et stigende forbrug af antibiotika til kalve på danske malkekvægsbedrifter.
De understreger yderligere, at hvis kalven skal have antibiotikabehandling, må behandlingen ikke stå alene, men bør altid kombineres med smertestillende medicin og ekstra væske.
Det bedste er at forebyggelse
Seges Innovation konkluderer, at den forebyggende indsats er helt afgørende for at undgå diarré.
Derfor anbefaler de vedvarende fokus på hurtig og rigelig råmælksforsyning og god hygiejne i bokse og omkring mælkefodringen. Og det er god ledelse løbende at sikre rammer og arbejdsforhold, så det lykkes.