I dag smiler Lars Donskov Hansen, men sådan var det ikke, da han ved juletid stod i sit livs største hul som nyetableret mælkeproducent med alle odds imod sig. Han ringede til ejendomsmægleren og sagde, at de måtte tage ejendommen tilbage, for nu kunne han ikke mere.
- Jeg følte jeg stod i et stort hul, hvor der blev ved med at løbe vand i. Jeg var ved at drukne. Det var simpelthen så hårdt. Uanset hvad jeg gjorde, så var der ikke noget, der lykkedes, og det kunne jeg bare ikke forstå. Alarmen for malkerobotterne lød tre gange hver nat, og det samme gjorde den på foderanlægget, så til sidst sov jeg ikke.