Over 200 konsulenter, forskere, enkelte landmænd og andre interessenter var forleden samlet i Herning Kongrescenter, hvor årets hovedtema for Fodringsdagen var protein.
Mens det ikke gør den store forskel på det samlede klimaaftryk at reducere i tildelingen af råprotein til sit malkekvæg, vil det til gengæld give en mærkbar ændring i besætningen ammoniakfordampning. Og det kan rykke noget i forhold til miljøgodkendelser, forklarede Seges-landskonsulenten Ole Aaes, som var første indlægsholder, da Seges i samarbejde med Aarhus Universitet og Københavns Universitet holdt Fodringsdag ’19 i Herning Kongrescenter.
- Det kan have stor betydning for, hvornår man skal have en miljøgodkendelse i stedet for en miljøtilladelse, konstaterede landskonsulenten, og forklarede, at man ved at gå fra 170 gram råprotein pr. kilo tørstof i foderrationen til 160 gram pr. kilo tørstof ville sænke ammoniakemissionen så meget, at man i stedet for cirka 265 køer plus opdræt vil kunne have omkring 305 køer, før man rammer grænsen.
For lidt protein hæmmer holdbarheden
Også amerikanske Chris Reynolds fra Reading University i England, havde fokus på proteintildelingen:
- Lavere proteintildeling gør koen mere kvælstofeffektiv, men der er mange parametre at tage med i overvejelserne. Man bliver nødt til at se på effekterne længere frem i tiden, og ikke mindst se tingene på et system-niveau og ikke kun på en enkelt faktor, fortalte han.
Han fremviste langtidsafprøvninger, hvor der var fodret med henholdsvis 14, 16 og 18 procent råprotein. Og mens kvælstofeffektiviteten var bedst ved 14 procent, viste forsøget – måske ikke så overraskende – at sagen var en anden, når det kom til mælkeydelse.
- Ydelsen var bedre hos køerne med medium og høj proteintildeling. Imellem de to var der imidlertid ikke den store forskel. Til gengæld var tørstofindtaget større for køerne, som fik mest protein. Det gør køerne med medium tildeling til de mest fodereffektive, konstaterede han.
I forhold til holdbarhed viste afprøvningen sig heller ikke til den lave proteintildelings fordel.
Således klarede kun 35 procent af køerne med lav tildeling sig videre til fjerde laktation. For både medium og høj tildeling var det 47 procent.
Chris Reynolds understregede, at forsøgets design favoriserede medium tildeling af protein, mens den lave tildeling på 14 procent var en bevist »underfodring«. Alligevel kunne han konkludere, at høj tildeling – som han vurderer bliver brugt af mange landmænd, for at være sikre på, at ingen får for lidt – koster på bundlinjen på grund af højere foderomkrostninger, mens for lav tildeling af protein kommer til at koste i forhold til dyrlæge, behandlinger, udskiftning og ikke mindst mælkeydelse.