Lisbeth Klinge har landets højeste dækningsbidrag pr. årsko
Kvægrådgivningen Danmark løftede forleden sløret for, hvilke KvægNøgle-landmænd, som har landets højeste dækningsbidrag pr. årsko. Og her blev en af vinderne Lisbeth Klinge fra Djursland med et dækningsbidrag på 19.830 kroner pr. årsko
Med disse imponerende resultater har Lisbeth Klinge endnu engang landets højeste dækningsbidrag pr. årsko.
Kvægrådgivningen Danmark, som er den fælles kvægrådgivning mellem VKST, Velas og Bornholms Landbrug & Fødevarer, havde forleden inviteret til Kvægnøgle Webinar.
Her var der fokus på dækningsbidrag pr. årsko og traditionen tro udnævnte Kvægrådgivningen Danmark de tre KvægNøgle-besætninger med landets højeste dækningsbidrag i kategorierne Jersey, stor race og økologisk.
Landets højeste DB
Hos stor race blev det, med et dækningsbidrag på 19.830 kroner pr. årsko, Lisbeth Klinge fra Knebel på Djursland, som vandt.
Besætningen rummer 81 køer.
Det flotte resultat er blandt andet opnået ved godt håndværk, stabilitet og lave stykomkostninger. Der er blandt andet opnået en energiudnyttelse på 102 procent.
Spørger man den erfarne mælkeproducent selv, er resultaterne kommet ved at efterleve ro, renlighed, regelmæssighed og rettidig omhu.
Hos Jersey vandt Max og Thomas Hansen fra Leby på Ærø med et dækningsbidrag pr. årsko på 17.986 kroner. Prisen blandt økologerne blev vundet af Søren Madsen, Salsbjerggård på Sydsjælland med et dækningsbidrag på 19.610 kroner. Sidste års højdespringer blev Henrik og Børge Jessen fra Brørup, med et forbedret dækningsbidrag fra 2018 til 2019 på 4.191 kroner pr. årsko til 17.986 kroner pr. årsko i 2019.
Sådan skiller de bedste sig ud
Omkring 60 mennesker lyttede med da landets højeste dækningsbidrag blev kåret
Kvægrådgiver Jens Hemming Madsen fra VKST berettede om udviklingen i dækningsbidrag resultaterne fra 2018 til 2019 for Kvægrådgivningen Danmark og lagde vægt på, hvor de bedste skilles sig ud.
Generelt adskiller de bedste sig på flere punkter. De har en højere mælkeindtægt fordi de har en højere ydelse og mælkepris.
Så har de ofte en højere tilvækstværdi, da de har et større salg til levebrug, en lavere udskiftningsprocent og en lavere kodødelighed.
Og så har de også lavere foderomkostninger med lavere foderomkostninger pr. kilo EKM og en højere energiudnyttelse.
Jens Hemming Madsen opfordrede de tilhørende til at gå hjem og kigge på deres udgifter til mineraler, da man her ser en kæmpe spredning pr. årsko. Han påpegede også, at Seges har stået bag undersøgelser som viser, at man ikke har nogen mereffekt af at tildele en større mængde mineraler end minimumsanbefalingen.
