Landmænd kommer ikke til at afholde sig fra at gå med i vådområdeprojekter, selvom der er alvorlig risiko for, at kvælstofeffekten bliver overvurderet. Det tror og håber de folk, der arbejder med projekterne i hvert fald ikke.
I weekenden kunne Effektivt Landbrug fortæller, at der er betydelig risiko for, at kvælstofeffekten af vådområder bliver overvurderet. I det regneark man bruger til at beregne, hvor meget kvælstof vådområdet kommer til at reducere udledningen til havet med, der ser man således bort fra en væsentlig oplysning.
Man regner ikke den retention, der var i forvejen fra de arealer, som det drejer sig om. Og dermed kommer man frem til en større kvælstofeffekt.
Vådområders kvælstofeffekt ser ud til at være overvurderet
I et konkret eksempel fra Limfjorden, Ryå-projektet, har Seges’ chefforsker, Charlotte Kjærgaard beregnet, at medtager man retentionen, der er fra arealerne i forvejen, så vil et kommende vådområde her have en kvælstofeffekt på 65-75 kilogram pr. hektar. I de officielle beregninger er kvælstofeffekten udregnet til 109 kilogram pr. hektar.
Hos Miljøstyrelsen afviser man dog kritikken af sit regneark, og kalder stadigvæk beregningerne bag kvælstofeffekten for solide.
Bidrager til at forbedre retentionen
Hos Oplandskonsulenterne, som hører under Seges og er en ordning støttet af Landbrugsstyrelsen, kommer man dog ikke til stoppe med at anbefale landmænd at gå med i vådområdeprojekter fremover, som følge af de nye beregninger af kvælstofeffekten af vådområder. Det fortæller Irene Wiborg, som er afdelingsleder i Seges og projektansvarlig for Oplandskonsulenterne.
Hun har valgt at svare skriftligt på Effektivt Landbrugs spørgsmål, og hun fortæller, at oplandskonsulenternes primære arbejde ikke er de store vådområder, men minivådområder. Hjælp til hvordan man som landmand indgår i vådområdeprojekterne, er dog også en del af arbejdet for oplandskonsulenterne.
Fra Irene Wiborg lyder det:
- Etablering af Vådområder, men også minivådområder og andre drænvirkemidler, giver rigtig god mening mange steder i det danske landskab. Effekterne er forskellige og afhængig af de lokale forhold, og det er selvfølgeligt vigtigt, at effekterne beregnes korrekt.
- Man kan selvfølgelig ikke afvise, at enkelte landmænd vil holde sig tilbage. Men vådområder og minivådområder er tiltag, der varigt kan bidrage til at forbedre retentionen i landskaberne. Og set fra et landbrugsmæssigt perspektiv så finder vi det langt mere hensigtsmæssigt at gennemføre sådanne tiltag frem for tiltag som kvotereduktioner på markerne, lyder det fra Irene Wiborg.
Holdningsændring
Fra Torben Bramming Jørgensen, biolog og projektchef i Limfjordssekretariatet, som hører under Limfjordsrådet, og som i sidste uge fortalte, at han i lighed med Miljøstyrelsen mener, at det er solide beregninger, der ligger bag udregningerne af kvælstofeffekten af vådområder, lyder det, at han da også generelt oplever, at landmænd er positivt stemte for at gå med i projekterne. Omkring Limfjorden er der de senere år sat gang i adskillige projekter.
Fra Torben Bramming Jørgensen lyder, det, at han også forventer interesse for projekterne i fremtiden.
- Limfjordsrådet har arbejdet med det her i små 10 år. Efterhånden så oplever vi ikke de store protester, siger han.
Han fortæller, at man dog aldrig kommer til fuldstændigt at undgå protester.
- Der er klart nogle, der mener, at det for dem ikke er den mest oplagte idé. Men for det store flertal, så er holdningen, at man godt kan se, hvilken vej det går. De lavtliggende jorde bliver mindre og mindre effektive. Det er også dernede, at de sidder fast.
- Så generelt har vi faktisk ikke problemer med at få projekterne igennem. Selvfølgelig er der stadigvæk nogle steder, hvor der er modstand. Vi oplever nogle, der har en principiel afstandtagen fra at udtage landbrugsjord. Det ville være lyv at sige andet, men i forhold til, hvordan holdningen var for fem-otte år siden, så er der sket et markant holdningsskifte, siger han.
Han fortæller, at i modsætning til tidligere, er der i dag landmænd, der selv henvender sig til Limfjordssekretariatet for at få sat gang i projekter omkring lavtliggende enge, hvor de kan se, at det for dem giver mest mening at tage dem ud af drift, hvis de kan få en fornuftig aftale.
- Altså enten ved at braklægge/ekstensivere eller komme af med jorden, siger Torben Bramming Jørgensen.
Kan genkende det
Fra Irene Wiborg hos Seges lyder det, at hun også kan genkende, at landmænd er blevet mere positivt stemte for at gå med i projekterne.
- Jeg kan godt genkende Torben Brammings fornemmelse. Jeg har fulgt arbejdet med etablering af vådområder i cirka 20 år, og jeg oplever også, at der er mange landmænd, der i dag går positivt ind i arbejdet med etablering af vådområder. Men det er naturligvis væsentligt for landmændene, at de tiltag de bidrager til, også har en god effekt på vandmiljøet, siger hun.
Fra Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald blev det i sidste uge alvorligt kritiseret, at myndighederne overvurderer kvælstofeffekten af vådområder.
- Om nogle år, når alle de her vådområder er etableret, så kommer man jo til at gå at undre sig over, hvorfor kvælstofudledningen ikke falder, som man havde forventet, sagde han
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35