Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse finder det altafgørende, at der gøres op med åbenlyst forkerte facts om grundvandet. Facts, der ikke har hold i virkeligheden, men som stadig står uimodsagt overfor den brede befolkning, skriver foreningens formand i dette læserbrev.
Af Ulrik Lunden, formand, Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse
De nok så omtalte indsatsplaner og BNBO´er (boringsnære beskyttelsesområder) er desværre til stadighed højaktuelt stof.
Landmænd må kæmpe en indædt kamp mod de uretfærdigheder og særdeles indsnævrede arbejds- og levevilkår, de udsættes for.
Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse (BG) giver ikke op i kampen mod staten, der tilsyneladende klarer frisag i både sager om helt ukontrollerede og absurde mængder spildevandsudledninger og indsatsplaner med det – må man forstå – intenderede gode formål at sikre rent drikkevand til befolkningen.
Men grundvandet og dermed drikkevandet fejler intet, hvilket sidste års største massescreening af grundvandet til fulde bekræftede, og det er ikke stoffer fra landbruget, der findes i målingerne.
EU’s skrappeste
Landbrugets sprøjtemidler godkendes via det skrappeste godkendelsessystem i EU – nemlig det danske.
Derimod er der det ene eksempel efter det andet på forhøjede værdier af klorid – vejsalt – i målingerne. Senest er også partikler fra bildæk indeholdende en svær grad af giftige kemiske stoffer kommet i søgelyset.
Det uddybes i en nyligt offentliggjort amerikansk undersøgelse i decemberudgaven af det ansete tidsskrift Science. Et forskerteam har efter flere års undersøgelser konstateret, at det særdeles giftige stof kaldet 6PPD, der tilsættes materialet i bildæk med henblik på længere holdbarhed, har stor relevans for vandløb, der ligger tæt op ad travle veje.
Partiklerne fra bildæk skylles af vejen og ender i vandløb og søer og til sidst i grundvandet.
Selvmodsigelser
Hr. og fru Danmark bliver bildt ind, at hvis man forbyder landbruget at sprøjte på markerne, så får vi rent grundvand og dermed drikkevand.
Det er så faktuelt forkerte oplysninger, der får lov at stå uimodsagt overfor befolkningen og restriktionerne omkring grundvandet er paradoksernes holdeplads.
BG har på sin hjemmeside – ffbg.dk – samlet et helt katalog over selvmodsigelser, hvori man kan danne sig et overblik over alarmerende selvmodsigende eksempler fra dagens Danmark i landbruget.
Ét af disse eksempler drejer sig om landmand Steen Rasmussen fra Otterup på Fyn. Som så mange andre landmænd har han et BNBO på sin mark. Lige op ad grunden er der flere offentlige affaldscontainere, og myndighederne advarer mod rotter, som sandsynligvis skyldes, at der bliver placeret affald udenfor containerne.
Derudover gennemskæres området af flere veje, hvor giftige kemikalier fra bildæk som før nævnt langsomt men sikkert siver ned i grundvandet.
Paradoksalt
Steen Rasmussen har selvsagt gjort indsigelser til sin kommune og forsøgt at blive hørt i den lokale presse.
Det er paradoksalt, at landmandens sprøjte ikke må komme indenfor et BNBO, men der må gerne være en affaldsplads for diverse ting og sager klos op ad boringerne.
Ligeledes er det mere reglen end undtagelsen at veje og spildevandsførende vandløb gennemskærer BNBO´erne med massiv påvirkning af grundvandet til følge.
Samfundets forurening kører derudad.
Intentionerne med et BNBO er at reducere risikoen for uheld. Hvorfor mon der ikke bliver indført restriktioner, når farligt gods bliver kørt igennem BNBO´erne?
Systematik og sammenhæng mangler helt og aldeles i beskyttelsen af drikkevandet.
BG har for længst stævnet staten med påstand om, at indsatsplanlægningen og BNBO´erne er retsstridige.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.