Landbruget og industrien er stadig i førertrøjen indenfor energi-effektivitet

Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug

De danske drivhusgas-udledninger opgøres årligt af DCE under Aarhus Universitet, der indberetter tallene til EU i henhold til de gældende regler. Nu er en ny foreløbig opgørelse på vej, og tilsyneladende på et bedre grundlag.

Generelt gælder det, at udledningerne svinger fra år til år som følge af klimaforhold. Det påvirker både udledningerne fra energiproduktion og landsektoren (kaldet LULUCF), og kan dermed i nogen grad sløre effekter af tiltag iværksat for at nedbringe udledningerne og fremme CO2-optag.

De foreløbige opgørelser fra DCE viser, at der fra 2018 til 2019 var et fald i nettoudledningen på cirka 5 millioner tons CO2e med LULUCF og et fald på 3,9 millioner tons CO2e i udledningen opgjort uden LULUCF, jævnfør tabel 1.

Fejlskøn 

For landbruget er optag og udledninger fra jord og skov (LULUCF) særligt interessant, da de ofte tilskrives vores erhverv.

Alle planter – både i skoven, i naturen og på landbrugsarealerne – optager årligt store mængder CO2, men fra lavbundsjorde kan der frigøres både kuldioxid og metan, når tørvelaget omsættes på især de drænede landbrugsarealer. Det betyder, at regnskabet netto bliver negativt, så det belaster klimaregnskabet. Hvor negativt er det stående spørgsmål.

Hos Bæredygtigt Landbrug har vi ment, at der i denne opgørelse lå et betydeligt fejlskøn, så drivhusgasudledningen fra jord og skov (LULUCF) blev alt for højt. Et fejlskøn, som nu er blevet ca. 1 million tons CO2e mindre.

Overbud på lavbundsjorde

Når der nærmest er gået inflation i at overbyde hinanden med udtagning og vådlægning af lavbundsjorde, hænger det bl.a. sammen med, at medlemslande, som opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen, får mulighed for at modregne LULUCF-kreditter i deres reduktionsmål for udledningen af drivhusgas i de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget.

Men beregning af optag og udledninger af kuldioxid og metan fra jord og skov er en disciplin med store usikkerheder. Derfor hilses det velkommen, at denne opgørelse tilsyneladende er blevet væsentligt forbedret i forhold til tidligere.

Mens ovennævnte foreløbige opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning omfatter produktionen, er det ikke et billede af den gennemsnitlige danskers forbrug, for det er langt højere. Tænketanken Concitos tal viser, at hver enkelt danskers forbrug i gennemsnit udleder 17 tons CO2 i atmosfæren om året svarende til 98 milloiner tons for hele befolkningen.

Heraf udgør vores forbrug af mad og drikke mellem 2,5 og 3 tons pr. person, mens vores fælles forbrug til drift af for eksemmpel skoler, hospitaler og udbygning af veje udgør næsten det dobbelte. Restmængden går til vores forbrug af ting og sager (TV, telefoner, computere, tøj, biler, hvidevarer, osv., osv.) samt til transport og opvarmning.

Set i det lys har vi en utrolig energieffektiv produktion i Danmark, hvor både industrien og landbruget gennem mange år har haft førertrøjen. Dén førertrøje har vi en ambition om at bevare – hvis vi ellers får lov til at fortsætte det gode arbejde...

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.