Det kræver oprydning og fjernelse af forureningskilder at sikre det danske grundvand, skriver Bæredygtigt Grundvandsbeskyttelses fagchef.
Af Bente Andersen, agronom og fagchef i Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse
Det er ikke så svært at sikre det danske drikkevand. Det kræver oprydning og fjernelse af forureningskilder.
Se godt på søjlediagrammet. Det viser, at det er forureningskilder, der har ført til samtlige sløjfninger af drikkevandsboringer de sidste 20 år. Med andre ord viser den resultatet af forureningens udbredelse fra forureningskilden og ned til grundvandet. En vandring, der har taget måske 20-30 år. Figuren viser resultater fra en periode på måske 50 år. Bemærk også, at ikke én eneste boring er sløjfet på grund af sprøjtning på dyrkningsfladen.
Geografisk fordeling
Lad os dog tage fat på en hovedrengøring!!
Prøv at se på Danmarkskortet over de mange punktforureninger – eller nærmere betegnet lossepladser, der udgør en potentiel fare for det danske grundvand.
Kortet viser den geografiske fordeling af de lossepladser, der er registreret i regionernes databaser – og hvad så med alle de lossepladser, der ikke er registreret, men som findes derude gemt under jordoverfladen?
Udover de mange losse- og fyldpladser, findes der jo tusindvis af andre forureningskilder.
Ifølge region Midtjylland skønner man, at der findes 50.000-100.000 af sådanne potentielle forureninger på landsplan.
Nok at tage fat på
Udover lossepladser er det eksempelvis vaskepladser, industrigrunde, DSB-banearealer samt det offentliges og privates brug af sprøjtemidler, der er årsag til forurening af grundvandet.
Der er ingen vej udenom en landsdækkende oprydning. Og der er nok at tage fat på.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.