Frihed kræver selvforsyning

Af Peter Kiær, formand for Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev

»There is no such thing as a free lunch«, siger man.

Det oplever EU lige nu, fordi vi er afhængige af russisk gas. Prisen er ikke kun økonomisk, men også politisk. Det er det samme med arabisk olie og kinesisk industri- og elektronikproduktion. Dette er diktaturstater, der øger deres produktion af fødevarer, mens vi i Danmark taler om at fjerne landbrug.

Politikken i forhold til Rusland er blevet til i et snævert dansk eller EU-perspektiv. Vi har ikke tænkt sikkerhedspolitik ind i vores beslutninger. Dette gælder desværre også for vores fødevareproduktion.

Lige nu ser vi den forfærdelige krig i Ukraine. Tusinder dør, og civile bliver bombet. Krigen begyndte i 2014. Alligevel fortsatte EU-landene med at udbygge de økonomiske relationer til Putins Rusland, der har startet krig efter krig i Europa.

Russisk indflydelse

EU har opbygget en stærk afhængighed af russisk gas, der har virket som en pipeline for indflydelse på europæisk politik. Dette har gjort, at lande som Tyskland og Italien har været fodslæbende i forhold til sanktioner mod Rusland. Gasledningen Nord Stream 2 var næsten i mål for den russiske diktator.

Vi har set, hvordan vestlige politikere og kulturpersonligheder er blevet tilknyttet russiske virksomheder. Mest prominent skiftede tyske Gerhard Schröder sin kanslerpost ud med en stilling hos statslige Gazprom. Fra demokrati til diktatur på et øjeblik.

Dette skifte pointerede skrøbeligheden af vore demokratier. De er ikke stærkere end integriteten af vores ledere. De sender signaler, som befolkningerne pejler ud fra. Nok har der været en folkelig modvilje mod Rusland, men hvor slemt kunne det være, når tidligere toppolitikere kunne tage stillinger hos oligarkers virksomheder?

Et vendepunkt

Klimaminister Dan Jørgensen har annonceret, at EU skal være uafhængig af russisk gas til næste vinter. Men samtidig ser vi politikere, der ønsker at reducere vores fødevareproduktion. Det giver ingen mening at lade en form for afhængighed afløse en anden. Selvforsyning giver frihed. Eksport giver indflydelse. Fødevarer er sikkerhedspolitik.

Vi har en lidt større produktion af fødevarer i EU end vores forbrug. Det vil der ikke blive ved med at være, hvis vi tager store landbrugsarealer ud af drift.

Diktaturstater som Kina og Rusland, som er ved at forme en global alliance, går den anden vej. Kina opkøber kolossale arealer landbrugsjord i Afrika. Rusland har fordoblet fødevareproduktionen på et par årtier for at få en højere selvforsyningsgrad. De er nu den største eksportør i verden af hvede. De forsøger nu at erobre nummer tre på den liste, Ukraine. De eksporterer det i høj grad til den arabiske verden, hvilket giver indflydelse hos de magtfulde oliestater.

Diktaturer på frihjul

Paris-aftalen for klimaet betød, at vi og en række andre demokratier forpligtede os til kraftige reduktioner i udledningen af klimagasser. Rusland skrev i 2019 under på en aftale, hvor målet var 75 procent af niveauet fra 1990. Det niveau var de allerede under på grund af et fald efter Sovjetunionens kollaps. Så aftalen kræver ingen nye reduktioner i Rusland. Kineserne skal blot sørge for ikke at øge udledningen efter 2030. Det er rent frihjul til diktaturstaterne.

Det er godt at tænke på biodiversiteten, men hvad er værdien af at omdanne landbrugsarealer i Danmark til noget, der måske bliver vild natur om 50-100 år, hvis diktaturerne rydder eksisterende natur i deres land for at lave afgrøderne i stedet for?

Desværre tænker for mange danske politikere ikke tingene i et globalt perspektiv. Vi køber massive mængder af plastprodukter i Kina, samtidig udleder de kolossale mængder mikroplast ud i Stillehavet. EU’s udledning er minimal i forhold til. Vores svar er at forbyde plastiksugerør i Danmark. Hvorfor forlanger vi ikke, at kineserne skal passe bedre på miljøet? Hvor er EU henne?

Krigen i Ukraine må være en påmindelse for os om at tænke selvforsyning ind som et grundforhold. De lande, vi er afhængige af, arbejder tættere og tættere sammen, og de er alle sammen diktaturstater.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.