VI MINDES IKKE et mere vanvittigt politisk, menneskeligt og dyreetisk forløb, end det der udspiller sig i Danmark i den igangværende minkskandale. For os er der ingen tvivl – Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) vildledte befolkningen, da hun lidt efter kl. 16 den 4. november beordrede alle danske mink aflivet, uden at have lovhjemmel hertil. Ingen, det erkendte statsministeren tirsdag i Folketinget, kunne være i tvivl om, at statsministeren den 4. november gav ordre til aflivning af samtlige mink i kongeriget.

METTE FREDERISKSEN ER er tidligere justitsminister. Hendes departementschef er jurist. Men statsministeren siger, hun ikke vidste, hun gav en ulovlig ordre. Lever ministeren op til Lov om ministres ansvarlighed, der slår fast, at man som minister er ansvarlig for i.. »rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser«, når ministeren end ikke har undersøgt, om minkdrabene var lovlige? Vi tvivler.

NU ERFARER VI, at statsministeren - ifølge statsministeren selv - først søndag blev bekendt med, at hendes ordre om et kollektivt minkdrab var ulovlig. Selv hvis det er sandt, stoppede ministeren ikke minkdrabene søndag. Og heller ikke mandag. Tværtimod er minkavlerne af regeringen, militær og politi blevet presset til at fortsætte aflivningerne.

KAN VI I Danmark have en regeringsleder, der dikterer ulovlige ordre. Herunder masseaflivning af anslået 15 millioner mink – og som ikke stopper ulovlighederne i det sekund, hun bliver klar over ulovlighederne – uden det får konsekvenser for regeringslederen i Folketinget?

HVIS DET IKKE allerede er sket, er det forudsigeligt, at fødevareminister Mogens Jensen ofres af en kynisk regeringschef. Mandens »forklaringer« stritter i alle retninger. Men det var ikke Jensen, der den 4. november stod forrest og beordrede et historisk massedrab på millioner af mink og tusinder af danske familiers virksomheder. Frederiksen stod forrest den 4. november. Hun tog ansvar. Nu løber hun fra ansvaret.

DET ER METTE Frederiksen, som har ført kniven over mink, avlerfamilier og resten af branchen. Det er statsministeren, der som øverste minister i regeringen har brudt Grundloven – og som har iværksat et massedrab på et helt erhverv, uden at sikre sig lovligheden heraf. Og det er statsministeren, der senest siden søndag, hvor hun siger, hun blev klar over ulovligheden, har valgt ikke at stoppe den ordre, hun vidste var ulovlig. Statsministeren har vist en uhørt magtfuldkommenhed, som det danske Folketing ikke kan ignorere, hvis vi fortsat skal have tillid til folkestyret. Det er historisk. Det er stærke ord. Men det er indlysende – statsministeren må gå af.  

   

Minksagen