Mælkeproducenter i front i rekordår: Dansk landbrug styrkede økonomien i 2025

Et jubelår for de danske mælkeproducenter.

Et fornuftigt år for producenterne af 30 kilos smågrise.

Et år med beskedne resultater for såvel producenterne af slagtegrise som for planteavlerne.

Sådan ser det første kig på landbrugets økonomiske situation i 2025 ud – helt overordnet. Konklusionerne kommer fra en analyse, som rådgivnings-virksomhederne Agillix, Fjordland, Djursland Landboforening, Spiras, Vestjysk og VKST i fællesskab har udarbejdet. Analysen bygger på 267 tidlige regnskaber, lyder det i en pressemeddelelse.

- Overordnet set tegner regnskaberne for 2025 et billede af et styrket erhverv. Alle driftsgrene har haft positive resultater, men svineproducenterne har oplevet pres i den sidste del af året. Der er fortsat stor spredning i resultaterne mellem de forskellige produktionsgrene. Faldende renteniveauer har givet lettelser for mange bedrifter, mens øvrige omkostninger fortsat stiger og påvirker bundlinjen, konstaterer Claus Bech Jensen, afdelingschef i rådgivning og strategi i Spiras.

Claus Bech Jensen vover også et kig ind i 2026:

- Ét er tallene og resultaterne, men vi ser også et erhverv midt i en markant strukturudvikling. Den grønne Trepart har accelereret denne udvikling, og vi ser, at der fortsat investeres i både produktionsapparat og omstilling, selv om rammevilkårene er i bevægelse. Samtidig giver kvælstofaftalen betydelig usikkerhed for mange landmænd – særligt ude på marken –, og det stiller store krav til både tilpasningsevne og likviditet.

Økologerne går markant frem

Det har været et gyldent år for de danske mælkeproducenter, og det gælder både de konventionelle landmænd og ikke mindst økologerne.

5,6 millioner kroner blev resultatet efter finansiering i 2025 for de konventionelle bedrifter – en ganske betydelig fremgang fra de knap 2,5 millioner kroner, som blev 2024-resultatet. Fremgangen er båret af ikke mindst de gode mælkepriser, men også ude i marken har udbyttet været godt.

Det er samme billede – om end procentvis endnu bedre – hos de økologiske mælkeproducenter, hvor resultatet efter finansiering ramte 4,8 millioner kroner – mod 1,8 millioner kroner i 2024.

- Bruttoudbyttet har været højt drevet af generelt stabile mælkepriser i 2025, selvom den konventionelle pris faldt i fjerde kvartal. Ydelsesstigningerne har været på 300 kg EKM hos konventionelle og 341 kg EKM hos økologer. Markerne præsterede bedre end i 2024 - især kornafgrøderne, mens kødpriserne steg markant – slagtekøer ca. 36 procent – og høje småkalvepriser sikrede et fantastisk år også for kødproduktionen, fastslår Carsten H. Sørensen, afdelingsleder i driftsøkonomi i Djursland Landboforening.

Ifølge Peder Østergaard, driftsøkonom i Vestjysk, har investeringerne været høje hos mælkeproducenterne:

- Det gælder især i jord og ejendomme, samtidig med at der har været faldende renter. Soliditetsgraderne steg med ca. 2 procent, og mælkebedrifterne vurderes nu som robuste med 26–28 procent egenkapital. Prognosen for 2026 peger på et fald i den konventionelle mælkepris på 26 procent, hvilket betyder, at resultatet efter finan-siering falder fra 5,6 millioner kroner til kun 500.000 kroner til dækning af privatforbrug, skat og risiko. De økologiske producenter kan til gengæld se frem til et godt år med forventet resultat på 2,9 millioner kroner efter finansiering.

Slagtegrise tilbage i plus

Landmænd med produktion af 30 kilos smågrise fik i 2025 et resultat efter finansiering på knap 2,1 millioner kroner – en tilbagegang fra 4,6 millioner kroner året før, som skyldes lavere afregningspriser for smågrise.

Producenterne af slagtegrisene er tilbage i sorte tal, efter at 2024 gik i minus med et resultat på 507.000 efter finansiering. Det gik en anelse bedre i 2025, hvor resultat blev på beskedne 343.000 kroner – efter et år med fastholdelse af investeringer og med færre udgifter til finansiering.

Leif Lanng, virksomhedsrådgiver i Fjordland, konstaterer, at maj 2025 blev et vendepunkt i regnskabsåret for de danske svineproducenter. I løbet af 2025 formåede slagterierne at styrke deres konkurrenceevne, hvilket bidrog til forbedrede afregningspriser for slagtesvin i Danmark.

- Et markant noteringshop sendte grisepriserne i vejret og betød, at den danske afregningspris for første gang siden 2022 overhalede eksportprisen. Det lagde et solidt fundament under produktionsøkonomien i årets første tre kvartaler, hvor tallene generelt udviklede sig fornuftigt. Mod slutningen af året ændrede billedet sig dog: Fjerde kvartal trak tydeligt ned, ikke mindst som følge af en lavere efterbetaling end både forventet og ønsket, siger Leif Lanng.

Jørgen Cæsar Jensen, chefrådgiver i Strategi og Virksomhedsledelse i Agillix, vurderer, at trods udsvingene står virksomhederne relativt robust med omkring 30 procent egenkapital.

- Det er fortsat jorden, som udgør den klart største investering i produktionerne. Samtidig har en reduktion i renteudgifterne på 15-20 procent kombineret med lavere foderpriser givet et tiltrængt positivt bidrag til bundlinjen, det er blevet billigere at fremstille en gris. Ind i 2026 er udgangspunktet dog mere udfordrende, og året har fået en svær start, som kalder på både opmærksomhed og økonomisk rettidighed.

Bedre end frygtet

Planteavlerne har gennemsnitligt haft et bedre 2025 end året før. Resultatet efter finansiering ligger på 520.000 kroner, hvor resultatet i 2024 var tæt på nulpunktet.

Egenkapitalen er forbedret en anelse – og er fortsat stærk. Soliditeten er oppe på 45 procent.

- Det er glædeligt at se et pænt resultat for planteavlerne. Vi havde frygtet værre resultater. Mange steder har udbytterne været historisk høje. Det gælder også i specialafgrøder som kartofler og roer, selvom nogle frøafgrøder som hvidkløver og spinat har givet udfordringer. Salgspriserne har varieret markant med store forskelle afhængigt af, hvornår produkterne blev solgt – fra 1,2 til 1,7 kr. pr. kg. Salgsstrategien har haft stor betydning for bundlinjen. Alt i alt har landmændene opnået overraskende pæne resultater i forhold til de bekymringer, mange havde tidligere på året, lyder det fra Mie Nøhr Andersen, Chef for økonomirådgivningen i VKST.

Når det gælder 2026, forventes der et år med mere afdæmpet resultat og konsolidering omkring nulpunktet.

- Vi forventer, at udfordringer som dårligt bytteforhold mellem korn og gødning samt forventet lavere afregningspris på roer og kartofler vil lægge pres på indtjeningen. Samtidig følger landmændene udviklingen med spænding med Grøn Trepart, retentionskort, og nye begrænsninger på planteværn kan få stor betydning for produktion og økonomi fremover, siger Mie Nøhr Andersen.