Maskinstation med egen bæltetraktor i marken

Maskinstationen Hans Tobiasen ved Ribe har investeret i en ny stor Challenger-bæltetraktor for at passe på kundernes marker

Flot ser det ud, når den nye Challenger bæltetraktor glider ud over majsstubben med en 6 m Köckerling Rebell discharve.
Som maskinstation deltager Hans Tobiasen i den benhårde konkurrence om størst mulig produktivitet pr. time for at holde prisniveauet på et acceptabelt niveau for kunderne. Det resulterer ofte i stadigt større og tungere maskiner med stor kapacitet.
Hans Tobiasen mærker imidlertid en større og større bekymring ude hos kunderne, om det tunge grej påvirker jorden - for - negativt. Måske skyldes det maskinstationens beliggenhed, hvor sårbare lave jorder udgør en stor del af landbrugsarealet, men Hans Tobiasen tror, det er en generel bekymring hos landmændene. Han har derfor taget konsekvensen og investeret i maskiner, der påvirker jordstrukturen mindre, men stadigvæk har høj kapacitet.
Maskinstationen høstede f.eks. med to Claas Lexion mejetærskere med bæltemontering i 2017, og til 2018-sæsonen har man blandt andet investeret i en 5-hjulet gyllespreder og nu også en bæltetraktor.
-  Min erfaring fortæller, at hvis vi har grejet til at løse landmændenes opgaver optimalt og til en fair pris, så kommer jobbene. Derfor opgraderer vi løbende grejet og forsøger at være på forkant med udviklingen. Vi tror på, at vores Challenger er perfekt til mange opgaver på de følsomme jorder og at vores kunder vil sætte stor pris på initiativet”, siger Hans Tobiasen.
 

Bæltetraktor til lidt af hvert

Den nye Challenger MT775E er skånsom ved markerne til trods for dens store trækkraft og arbejdskapacitet. Den får sine 405 hk fra en AGCO Power™ 9.8 liters motor og vil takket være bæltemonteringen kunne omsætte langt det meste af motorkraften til trækkraft, uden at det går ud over markernes struktur.
Hos Hans Tobiasen Maskinstation skal den i første omgang ud at deltage i forårsarbejdet med dybdeharve, tallerkenharve og en stor Amazone såmaskine.
- Vi arbejder på en del klæge jorder, hvor vi lige om lidt harver ned i 25 cm dybde. Når vi kører der med en konventionel traktor, kan vi ofte tydeligt se ”sporene” i afgrøderne resten af året. På de marker sætter vi nu den nye bæltetraktor til at køre og håber afgrøderne kvitterer for det”, siger en forventningsfuld maskinstationsejer.
De to første piloter på den nye bæltetraktor har været Hans Tobiasens søn Christian og traktorpilot Rasmus Ebbesen, der har været ude at harve med en 6 m Köckerling Rebell discharve.
-  Det går fint. Den er nem at betjene, men kræver en lidt ændret strategi på forlandet, hvor det glider bedst, hvis vi kører med bløde kurver, fortæller Christian Tobiasen  
Den nye Challenger MT775E skyder en topfart på 39,6 km/h, så den kan hurtigt flytte sig selv og med en totalbredde på kun 3 m, er der ingen problemer med at komme frem mellem opgaverne, når blot redskaber osv. kan klappes sammen. Faktisk er bæltetraktoren betydeligt smallere end en konventionel traktor med tvillingmontering, og komforten er udmærket på landevejen.


Den sidste ”orange”

De orange Challenger bæltetraktorer bliver i løbet af året grønne og kommer til at hedde Fendt MT. De sælges i serierne MT900 og MT 1100 i hk-klasser fra 385 – 598 hk. Ifølge sælger Martin Falk Geiser fra TBS i Starup, som har solgt den nye bæltetraktor, er farven og Fendts Vario-transmission den største forskel i forbindelse med skiftet.
- AGCO har vurderet, at det er mest fornuftigt at slå mærkerne Fendt og Challenger sammen i Europa og have én salgsorganisation, én serviceorganisation og ét brand. Vores orange Challenger Rogator sprøjter er også blevet grønne, men indenunder er de stadigvæk ”orange” og lige så driftssikre og effektive som hidtil”
For Hans Tobiasen gør farven ingen forskel.
-  For os er det funktionalitet og driftsøkonomi, der betyder mest! Vi har flere forskellige mærker og farver i maskinparken, så en enkelt farve fra eller til gør ingen forskel”. I grove træk står der nu John Deere på de fleste traktorer, Krone på snitterne og den selvkørende skårlægger, Claas på mejetærskerne og Amazone på såmaskinerne, men der er som bekendt ingen regel uden undtagelser.

Læs også