Topfolk: Derfor skal vi lave »en omvendt Dalgas«

Topfolk fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening lægger op til debat om implementeringen af den grønne trepart ved møde i Skanderborg.

Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vestermølle Møllelaug inviterer til debat om implementeringen af den grønne trepart. Mødet finder sted onsdag den 5. marts kl. 19 i Laden på Vestermølle, Skanderborg.

Aftenens indledere er Birgit S. Hansen, kommunernes repræsentant for grøn trepart, Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, samt Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening. De repræsenterer organisationer, der sammen med et flertal i Folketinget og erhvervslivet står bag den grønne trepart. Aftalen skal sikre, at Danmark når sine klimamål og vil markant forandre landskabet.

Efter oplæggene følger en debat, hvor deltagerne kan stille spørgsmål.

Mødet er åbent for alle, men tilmelding er påkrævet via jlc@jlundc.dk.

Læs også