Embedsmand: - Vi advarede regeringen om lovgivningsproblemer

Inden regeringen meldte ud, at alle mink i Danmark skulle aflives, blev der på et møde mellem ministre og embedsmænd gjort opmærksom på, at der var lovgivningsmæssige problemer i forhold til regeringens planer.

Det var opfattelsen hos Henrik Studsgaard, der torsdag blev afhørt af Minkkommissionen på Frederiksberg. I egenskab af daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet deltog han den 3. november i et såkaldt KU-møde mellem embedsmænd og en række magtfulde ministre.

Han blev spurgt, om »der blev flaget (advaret, red.) overfor regeringen, hvilke lovgivningsmæssige problemer, der var?«, og her lød svaret:

- Det er min opfattelse. Men det er vigtigt at sondre mellem aflivning af mink her og nu, og så hvad der skal ske med minkerhvervet efter 1/1-2021, sagde Henrik Studsgaard.

Han tilføjede, at han ikke kunne huske, hvem der sagde hvad på KU-mødet, og kaldte beslutningen om at aflive alle mink i Danmark for regeringens samlede beslutning, uden at udpege nogle bestemte personer i den forbindelse.

Inden pressemødet den 4. november, hvor det blev meddelt, at alle mink i Danmark skulle aflives, var der planer hos blandt andet Fødevareministeriet om at gennemføre en dvaleordning, hvor man lod avlsdyr overleve. Men:

- Når vi kiggede på dvalemodel og nedlukning af erhverv var der et hjemmelsproblem. Men det fremgik ikke af materialet i forhold til, hvad ministrene skulle beslutte på det her møde. Så jeg tror ikke det stod dem klart eller kunne stå dem klart, sagde Studsgaard og tilføjede, at han ikke havde fokus på hjemmelsspørgsmålet på daværende tidspunkt, da der var så mange udfordringer af anden karakter ved beslutningen.

Fik kritik fra Statsministeriet

Spredningen af Covid-19 blandt mink og i nogle tilfælde videre til mennesker blev af embedsmænd i Statsministeriet set som en potentiel katastrofe, og der blev advokeret for at få slået alle mink ned først, og først derefter tage stilling til behovet for minkavl i Danmark.

Henrik Studsgaard fortalte under sin afhøring også om et møde, han deltog i 3. november mellem departementscheferne fra Sundheds-, Justits-, Forsvars-, Miljø og Fødevare-, Finans- samt Statsministeriet.

På mødet præsenterede Sundhedsministeriet en pakke af indsatser, man var klar til at sætte i værk for at bremse smitten af Covid-19 hos mink. Men det var koncentreret omkring Nordjylland, og derfor kritiserede Barbara Bertelsen det, står der at læse i referatet.

- Statsministeriets departementschef (Barbara Bertelsen, red.) mener, det er alt for lempeligt, kalder oplægget provinsielt og fremfører, at resten af mødekredsen slet ikke har forstået, hvor stor en potentiel katastrofe, det er, vi står over for, stod der at læse i referatet.

På mødet blev det samtidig ikke drøftet, om der var hjemmel i loven til at kræve alle mink aflivet i Danmark, efter Henrik Studsgaards erindring. Det blev heller ikke drøftet på mødet, om man skulle lukke for minkerhvervet.

Udtalelsen fra Barbara Bertelsen på mødet var ikke første gang, at departementschefen hos Statsministeriet ringede med de helt store alarmklokker omkring situationen.

Katastrofekurs

Under afhøringen af Henrik Studsgaard blev der fremlagt SMS-korrespondance mellem ham og Barbara Bertelsen, hvor Bertelsen skrev, at hun var »ægte bekymret for, at det her er på vej til at gå galt«.

- I er nødt til at tænke over orientering af FT (folketinget, red.). Senest i morgen tidlig. Det her skal på alle niveauer håndteres på det katastrofeniveau, vi er på, skrev Mette Frederiksens departementschef.

Kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Drostby var på samme tidspunkt i gang med at undersøge, om man kunne tvinge minkavlere til at aflive mink hurtigere, end det foregik inden den ulovlige ordre om at aflive alle mink blev meldt.

- Lyder tillokkende med pisk til minkavlerne, men der er vel ikke lovhjemmel, spurgte kontorchefen Hanne Larsen i en mail.

Hun sendte derefter mailen videre til Fødevarestyrelsens juridiske afdeling, der gjorde det klart, at man ikke kunne straffe minkavlere for langsommelighed. Det var en af årsagerne til, at man i stedet indførte tempobonusen for at aflive mink hurtigt.

Veterinærdirektør i granatchok

Tidligere torsdag var veterinærdirektør Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen i vidneskranken ved Minkkommissionen, og hun satte ord på hendes oplevelse af begivenhederne i dagene op til annonceringen af aflivning af samtlige mink i Danmark.

Hun fik det at vide af afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, den 3. november, dagen inden pressemødet, og nyheden om, at man politisk havde besluttet at aflive alle mink i Danmark, kom bag på hende.

- Jeg var i granatchok over beslutningen og blev meget berørt. En af grundene til, at jeg blev berørt, var, at vores bidrag blandt andet handlede om at afsøge andre muligheder for aflivning, men det var med en bemærkning om, at det kunne vi bestemt ikke anbefale, sagde hun under afhøringen.

Hun tilføjede, at der efter hendes opfattelse bestemt ikke var hjemmel til det i miljø- og fødevarelovgivningen, men kunne på daværende tidspunkt ikke afvise, at der kunne være hjemmel i anden lovgivning til det.

Under torsdagens afhøringer kom det også frem, at man i ministerierne så situationen som katastrofal, selv om coronasmitten på det tidspunkt var begrænset til Jylland. I en korrespondance mellem statsminister Mette Frederiksens departementschef Barbara Bertelsen og Henrik Studsgaard skrev Bertelsen

Fredag fortsætter møderne i kommissionen med afhøringer af embedsmænd fra Sundheds- og Ældreministeriet og fra Finansministeriet.