Normalt er det kun blomstring hos forårsblomster, som erantis og vintergækker, vi rigtigt lægger mærke til. Efter den lange grå og mørke vinter higer vores øjne efter alt, hvad der minder os om farve, lys og sol.
Når de første blomster åbner sig, flyder de sociale medier over med billeder fra haven, engen eller skoven, hvor glade mennesker har set de første eksemplarer.
Der findes dog en lille og ofte overset plante, der har været i blomst længe inden de andre. Det var nemlig allerede i slutningen af vinteren, at tusindfryd begyndte at titte frem i havens græsplæne.
Tusindfryd eller bellis, som den også hedder, er en flerårig urt, der blomstrer i hele den frostfri tid. Den bliver fra 5 til 15 centimeter høj, og selve blomsten er omkring 3 centimeter i diameter.
Om natten og i gråt og fugtigt vejr lukkes blomsten, og den åbner igen, når solen skinner. Den lille korte stængel gør det nemt for planten at vende sig aktivt efter solen. Bestøvningen klares af bier og fluer, og de små frø spredes med vinden og spirer flittigt.
Den ligner lidt en lille marguerit, og kan ikke forveksles med andre arter. Planten trives på lysåbne og fugtige områder med næringsrig jord. Derudover kræver den jævnlig nedbidning af græsser og andre højere urter for at kunne trives.
Selve nedbidningen er der nok ikke så meget af, men ivrige haveejere agerer græssere og slår deres græsplæner ofte. Det er derfor, at den befinder sig så godt i vores græsplæner, hvor den er det smukkeste ukrudt.
Planten har en del kælenavne – for eksempel tusindpiger, luk-om-aftenen og påskeblomst.
Som regel blomstrer tusindfryd først omkring marts, eller når frosten har sluppet sit tag, men med klimaforandringer, og andre mere eller mindre muntre indslag kan det være, at vi snart kan nyde planten hele året?