»Jeg vil hermed anmelde Naturstyrelsen Bornholm ved Søren Friese samt Naturstyrelsen Bornholm generelt for følgende lovovertrædelser:

- Manglende indsats ved sygdomme.

- Lidelse samt sult med døden til følge. Groft uansvarligt.

- Manglende ansvarligt tilsyn på samtlige bisoner ved samtlige bisoner i Almindingen. Groft uansvarligt.

- Manglende bortskaffelse af eventuelle døde dyr på arealerne nu samt tidligere.

- Manglende registrering af kalve og bisoner generelt.

- Manglende overblik på, hor mange dyr, der er på arealerne nu samt tidligere. I CHR står 13 registreret, men vidner beretter om 10.

Svigt af lovpligtige tilsyn.«

Sådan starter en henvendelse til Bornholms Politi. Anmeldelsen, der blev indleveret tidligere i 2022, har foreningen »Stop vanrøgt af dyr bag hegn« ved Dorthe Brauner Jensen som afsender, og er den foreløbige kulmination på et forløb, som hun beskriver som rystende.

- Nogle havde set et par bisoner derovre i januar, hvor man kunne se deres ribben. Man kan se, at det er en diegivende hunbison med en kalv, der har meget tydelige ribben midt om vinteren. Det er ikke godt. Vi har derfor anmeldt det til Bornholms Politi, siger Dorthe Brauner Jensen.

De græssende bisoner er en del af et stort europæisk avlsprogram, der skal være med til at sikre bevarelsen af bisoner i Europa. Men forvaltningen af programmet fra Naturstyrelsen har i flere ombæringer været udsat for kritik.

I foråret 2021 kritiserede dyrlæge Jens Kristoffersen fra Djursland forsøget på Bornholm, fordi det havde vist sig, at 12 bisoner, der dengang var en del af projektet på 26 bisoner, var død i en ung alder.

Ved den lejlighed lød det fra skovrider Søren Friese ved Naturstyrelsen Bornholm, at det ikke var et usædvanligt tal for dødelighed, da den europæiske bison er svækket af indavl.

Stærkt kritseret forløb

Sagen på Bornholm kommer i halen på flere sager, hvor Naturstyrelsen er blevet meldt til politiet, efter at styrelsen ikke havde levet op til krav om dyrevelfærd.

I april sidste år erkendte styrelsen blandt andet, at den havde draget forkerte faglige vurderinger i sagen om mangel på dyrevelfærd i Mols Bjerge på Djursland. Ved den lejlighed havde Landbrugsstyrelsen udfærdiget en kontrolrapport, hvor det fremgik, at »dyrene derved i en længere periode forud for uge 5, 2021, har været udsat for smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe ved ikke at være behandlet omsorgsfuldt«.

I et samråd i Folketinget i april 2021 sagde miljøminister Lea Wermelin (S) om sagen i Mols Bjerge, at Naturstyrelsen ville lave en række tiltag for at sikre bedre dyrevelfærd. Men hvis eventuelle tiltag skulle have haft betydning for sagen på Bornholm, er det mere end svært at se, påpeger Dorthe Brauner Jensen.

- Det med bedre dyrevelfærd er noget, man må se langt efter. For de fodrer kun dyrene to gange om ugen. Det vil sige, at dyrene har gået flere dage uden at få føde, siger hun og fortsætter:

- Sidst, jeg var ude og se til de her dyr, så kom de løbende for at blive fodret. Jeg har set dyr, der selv i en ung alder på de her arealer, begynder at blive magre.

Som Mols Bjerge-sagen

Dorthe Brauner Jensen tilføjer, at sagen fra Bornholm efter hendes mening er mindst lige så alvorlig som sagen fra Mols Bjerge sidste år.

Blandt grundene til dyrenes mistrivsel har det i flere omgange været fremme, at de bornholmske bisoner lider af parasitangreb.

- Dyrene er meget, meget syge. De har en meget høj infektion, og vi må sige, at de lider under det, har professor i parasitologi ved Københavns Universitet, Kurt Buchmann, tidligere sagt til TV2.

I et interview med Bornholms Tidende har skovrider Søren Friese fra Naturstyrelsen Bornholm sagt, at man ikke vil behandle bisonbestanden i Almindingen for parasitter, da behandlingen gør dyrene stressede, og i værste fald kan betyde dødsfald.

- Det er noget pladder

Den forklaring giver Dorthe Brauner Jensen ikke meget for. Og her spiller indavlen i den europæiske bison ind.

- Det er noget pladder og helt vanvittigt. Det er på grund af, at han har fået at vide af biologerne, at han ikke må det. I flere svenske rapporter, jeg har set om bisoner, står der, at det er så vigtigt, at der bliver parasitbehandlet, fordi bisonerne har dårlige gener, blandt andet på grund af indavl.

- De er sårbare overfor parasitter. Derfor er det så vigtigt, at når man laver avl på bisoner, at man sørger for at parasitkontrollere dem, og parasitbehandle. Der står tydeligt, at det kan gives gennem foderet. Så det er ikke en undskyldning, der holder, siger hun.

Hun har sendt de pågældende rapporter fra Sverige til Bornholms Politi til hjælp for opklaringen af sagen.

Natur