Den 2. februar er det kyndelmisse. Ordet stammer fra det latinske »missa candelarum«, og betyder »lysets messe«. Vi kender også højtiden fra vintersangen »Sneflokke kommer vrimlende«, der slutter med ordene »Kjørmes-Knud«, der betyder det samme.

Udover den kirkelige historie, så er det traditionelt også tidspunktet for at se, hvordan det står til med forrådet. Nu er halvdelen af vinteren nemlig gået.

I denne første halvdel af vinteren har vi kunnet nyde den lille smukke troldand i søer, moser og fjorde. Hannen er – som det ofte er tilfældet i fugleverdenen – især let at kende, med sin karakteristiske lange nakketop, hvide flanker og sorte ryg.

Hunnen er mørkere og lidt mere brunlig. Næbbet er blåligt og øjnene gule hos begge køn. Troldanden vejer højst 900 gram, hvor den almindelige gråand til sammenligning kan veje helt op til 1.400 gram. Vingefanget er mellem 67 og 73 centimeter, og fra halespids til enden af det fine blå næb måler den omkring 47 centimeter.

Føden består primært af bunddyr som orme, snegle og muslinger. Det er disse, troldanden henter, når den ses dykke igen og igen. Ellers fouragerer den mest om natten og raster om dagen. Ællingerne spiser mest insekter og små krebsdyr i vandoverfladen.

Selvom troldandens udseende er ret markant, er der arter, der ligner den, og som kan give forvekslinger. Bjerganden er en af dem, men den har ikke nakketoppen, og ryggen er lys.

Troldanden yngler kun fåtalligt herhjemme – mellem 1.000 og 2.000 par. Resten af fuglene trækker tilbage til yngleområderne i Norge, Sverige, Finland og Nordrusland om foråret.

Så, hvis man ikke har fået set den smukke troldand her i vinterens første halvdel, så har man stadig cirka en halvdel tilbage til at komme ud på tur – og se troldanden.

Natur