Biodiversitetsregler skaber problemer for landmænds naturpleje
Deltidslandmand Morten Bonde i Øster Hæsinge får både direkte EU-støtte, og samtidig støtte til at lave naturpleje. Men de to ordninger modarbejder hinanden, både til ulempe for landmanden og for biodiversiteten.
Morten Bondes udfordringer med at afgræsse arealer med høj naturværdi ved Arreskov Sø havde fået ham til at invitere landbrugsordfører hos Liberal Alliance, Carsten Bach (til højre) på besøg.
Et afgræsningsprojekt med tilskud skulle egentlig gavne biodiversiteten og bevare sjældne arter i noget af den flotteste danske natur, men måden, ordningen bliver forvaltet på, modarbejder netop de fine intentioner.
Sådan føler Morten Bonde fra Øster Hæsinge det. Han er deltidslandmand, og lader et areal på 70 hektar ved et naturskønt område ved Arreskov Sø afgræsse.
Det er svært at gøre afgræsning til en forretning med den nuværende tilskudsordning under Søjle II af EU’s støtteprogram, og derfor har Morten Bonde søgt om direkte landbrugsstøtte via Søjle I.
Brakhøster
Men de tilskudsordninger, der er sat i værk for at styrke biodiversitet ved afgræsning under Søjle II, bliver fortolket sådan i Danmark, at Morten Bonde er nødt til at slå arealerne med en brakhøster midt i september hvert år for ikke at miste retten til at få den direkte støtte.
Det har han svært ved at forstå det fornuftige i.
- Hvis vi skal vise hensyn til naturen, så ville noget af det bedste, vi kunne gøre, være at lade arealerne stå. Men vi skal slå dem med, hvis vi skal kunne beholde grundbetalingen fra EU, siger Morten Bonde og fortsætter:
- Jeg synes jo, at dyr som engperlemorsommerfugle skal have det godt. Jo mere af den slags dyr, man kan skaffe, og jo flere orkideer, der kan komme frem, jo mere kommer der af det småvildt, jeg som naturplejer også synes er lækkert. Men det er jo primært af hensyn til min pengepung, at jeg slår det.
Den nuværende praksis er skadende for biodiversiteten, slår Morten Bonde fast.
- Det gør jo, at man ødelægger dyrenes spisekamre, for det er lige midt i september, hvor dyrene har det allerbedst, hvor vi nakker deres spisekamre. Hvis jeg kunne blive fri for grundbetalingen, så kunne kommunen sådan set bare få lov at bestemme, hvornår det skal slås, hvis det da overhovedet skal slås.
Konsulent: Vigtig naturpleje
Arealet ved Arreskov Sø har en HVN-score på 10, hvilket der kun findes i begrænset omfang i Danmark, og af hensyn til plante- og insektliv er det vigtigt, at der bliver afgræsset, siger Heidi Buur Holbeck, der er landskonsulent ved Seges.
- Det er ekstremt vigtigt at få dyr ud på arealerne. Dels græsser de jo og holder arealerne lysåbne, men lige så vigtigt er det, at de laver forstyrrelser, og lægger noget lort til gavn for møgbillerne, gnaver lidt i træer og buske. Det giver samlet set flere levesteder for rigtig mange insekter, siger hun og påpeger, at det ville være dårlig nyt for biodiversiteten, hvis man stoppede med at afgræsse området.
- Det ville være helt katastrofalt for et areal som det her. For så ville det hurtigt gro til. Det ville selvfølgelig skabe krat, der kunne gavne andre arter, men lige præcist på det her areal er der rigtig mange sjældne arter, som lever på lysåbne arealer. Så det ville være rigtig skidt, hvis det ikke blev afgræsset.
Effektbaseret tilskud
Hun tilføjer, at man bør målrette EU-tilskudsordninger i forhold til de enkelte arealer, og lave et mere effektbaseret tilskudssystem.
- Lige nu bliver Morten Bondes indsats målt på om arealet er afgræsset, når han når til efteråret, og for at være sikker på, at han kan opfylde de betingelser, så kører han lige ud og slår det, siger Heidi
- Men så mangler han for det første foder til sine dyr i efteråret og i vinteren, men samtidig fjerner han fødegrundlaget og levestederne for de insekter, der skal overvintre ved den praksis.
Politiker: Helt skørt
Udover landskonsulenten fra Seges havde Morten Bonde for nylig besøg af miljø- og naturordfører Carsten Bach fra Liberal Alliance for at se nærmere på sagen. Og folketingspolitikeren er forbavset over, hvordan tingene er på området.
- Det er helt skørt, at det er sådan. Jeg tænker, vi er nødt til at prøve at finde nogle andre og mere fleksible måder at gøre tingene på, i stedet for at man har nogle meget rigide datoregler, man skal overholde, siger Carsten Bach, der vil tage sagen op politisk.
- Det er noget, vi skal tage op i Folketinget, for det er spørgsmål om national fortolkning, så vi skal have fat i ministeren og de embedsmænd, der sidder og forvalter det her.
Lyt til Rumænien
Ifølge Carsten Bach ville det være en god ide at lade sig inspirere af den praksis, man har på området i blandt andet Rumænien.
- Der sætter man nogle naturmæssige mål for, hvilke planter og dyr man skal kunne finde på arealerne, og har det som målsætning i stedet for at man har rigide regler man skal overholde, for det skaber et datotyranni.
LA-politikeren påpeger, at erfaringerne fra udlandet viser, at man kan gøre tingene anderledes, mere fleksibelt og med andre mål for øje, end lige præcist bestemte datoer.
