Økologisk Landsforening: Økologien under pres

Danskernes økologiske verdensmesterskab er under pres, mener Økologisk Landsforening.

Det økologiske fødevaresalg tegner sig for en rekordstigning på godt 14 pct. i første halvår af 2020, viser tilbagemeldinger fra detailhandlen. Dermed fortsætter danskerne som økologiske verdensmestre, men mesterskabet er i fare, når regeringen piller alle økologiske ambitioner ud af Finansloven, oplyser Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

- Økologiens succes er understøttet af tydelige politiske prioriteringer, og de er helt væk i finanslovsforslaget for 2021, og dermed er regeringen ude af trit med, hvad det er for en dagsorden, danskerne ønsker sig, siger Henrik Hindborg, som er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

Ifølge Henrik Hindborg så mangler udvidelsen af det økologisk landbrugsareal, indsatsen i forhold til eksport, forskning og omstilling i de offentlige køkkener, helt i regeringens finanslovsudspil.

Læs også