Klimaet står højt på vælgernes dagsorden ved det kommende folketingsvalg. Økologisk Landsforening har stillet 5 skarpe ja/nej spørgsmål til partiernes ordfører for at belyse, hvilke klimapolitiske handlinger, de vil arbejde for, hvis de får indflydelse. Rundspørgen afslører en ny bred enighed om klimaregnskaber for alle landbrug, men der er også store klimapolitiske forskelle, som vælgerne kan se på ØkoValg 2019. 

Landbruget står i dag for over 22 procent af Danmarks klimaaftryk, og 30 procent når alle klimaeffekter medtages. For første gang er der lavet en rundspørge hos partierne om klimapolitiske forslag på landbrugsområdet. Resultaterne afslører store politiske forskelle, men samtidig også potentiale for brede klimaaftaler på enkelte punkter. Fx krav om klimaregnskaber for samtlige danske landbrug.

- Danmark er et landbrugsland, men vi har ikke en dansk klimapolitik for landbruget i dag. Klimaomstilling i landbruget kommer ikke uden mere politisk ledelse og en markante klimapolitik i Danmark. Derfor har vi spurgt partiernes ordfører, om hvilke helt konkrete klimapolitiske handlinger, de vil arbejde for, siger Paul Holmbeck, Politisk direktør i Økologisk Landsforening, og tilføjer:

- Der er store politiske forskelle. Men svarerne afslører heldigvis også enighed på nogle politiske områder og dermed mulighed for brede politiske aftaler i forhold til klimapolitisk tiltage der rykker på landbrugsområdet. Der er mange klimaløsninger i landbruget, men vi savner politisk handling. 

Flertal for klimaregnskaber
Undersøgelsen viser store politisk opbakning til, at der skal laves klimaregnskaber på de danske landbrug. Kun Kristendemokraterne og Liberal Alliances ordfører, svarer ”nej”.   

- Det er opløftende, at stort set samtlige partier nu mener, at den enkelte landmand har et ansvar og kan blive positive medspiller i klimaomstillingen. Klimaregnskaber giver landmænd overblik over deres klimaaftryk, og hvad der kan nedbringe gårdens klimabelastning. Det er afgørende for klimaindsatsen i landbruget, at der er en politik, som bringer de danske landmænds håndværk og handlekraft i spil, siger Paul Holmbeck.

Flertal for andre klimaforslag, men også store uenigheder
Kun Liberale Alliances ordfører satte krydset ved ”nej” til samtlige 5 klimapolitisk forslag i rundspørgen. Fra styrkede uddannelser til klimaregnskaber og klimamål i landbruget. Kristendemoraterne svarede ”nej” på 4 af 5, mens de øvrige blå partiers ordfører, inklusivt DF, var positive over for 3 af de 5 forslag.  S vil arbejde for 4 af de 5 klimaforslag, mens ordførerne fra SF, EL, R og AL svarede, at de vil arbejde for alle 5 klimapolitisk forslag på landbrugsområdet. 

Der virker til at være potentiale for brede flertal bag forslag om mere uddannelse om økologi og klima i alle landbrugs- og fødevarerelaterede uddannelser. Ligesom alle partier på nær LA og KrD vil arbejde for flere biogasanlæg. S, SF, R, AL og EL, støtter alle fastsættelse af konkrete 2030 mål, svarende som minimum til EU's mål for reduktioner for landbrug, bolig og transport (39 procent). I blå blok var det kun de Konservative, der var enige.  

EU-landbrugsstøtten som redskab
Omstilling af mere af EU’s landbrugsstøtte til en belønning til landmænd for klima- og miljøindsatser er der bred støtte til. Men ikke til den omstilling af 50 procent af EU’s milliardbudget allerede fra 2021, som undersøgelsen spurgte til. Her var det kun R, SF, EL og AL, der var enige. Kommentarerne afslører dog, at de fleste partier inklusiv V og S arbejder i retning af en omstilling til klimastøtte i langsommere tempi.