Fordelene ved ikke at forstyrre regnorme og det øvrige liv i jorden mere end højest nødvendigt har været et omdrejningspunkt i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, der i anledningen af 25-års jubilæet fejrede dagen med faglighed omkring den sunde jord på Sanderumgaard.
Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark – FRDK – fylder 25 år, og det blev forleden fejret med faglighed og fest på Sanderumgaard ved Odense, hvor foreningens fynske formand, Henrik Terp, er driftsleder.
Henrik Terp bød velkommen til de flere hundrede fremmødte og gennemgik dagens program, der var spækket med foredrag med titlerne: »Maskiner til pløjefri dyrkning«, »Kom i gang med pløjefri dyrkning«, »Lær at elske efterafgrøder«, »Hvad er regenerativt landbrug« og »Sådan bliver du fremtidens landmand«.
Arrangementet omfattede også stande, hvor man kunne få en snak om biostimulanter, mikronæringsstoffer, gødning og klimakreditter.
Endelig var der rig mulighed for at blive klogere på rundvisningerne med fagkonsulenterne i marken, hvor forsøgsparcellerne blev gennemgået ud fra de respektive harver og såmaskiner, der havde udført arbejdet i de enkelte parceller.
Man får noget ekstra
På Sanderumgaard begyndte man at køre pløjefrit for at spare tid og kroner. Ifølge planteavlsrådgiver Kirsten Larsen kan en etablering med plov hurtigt løbe op i 1.600 kroner pr. hektar.
- Desuden sker der noget med jorden, når man stopper med at pløje. Der kommer mere liv, flere regnorme og en fantastisk jordstruktur. Man får også en mere robust jord i forhold til de våde perioder eller ved tørke. Man får noget ekstra, understregede Kirsten Larsen i parcellerne i vårbyggen, hvor der enten var sået direkte eller sået efter en enkelt harvning.
Udfordret af det våde vejr
Præcis som forårsarbejdet i store dele af det øvrige Danmark har været udfordret af forholdsvis våde forhold ved etablering, var det også udfordringen på Sanderumgaard. Her blev det, under gennemgangen af parcellerne, der var etableret med forskellige såmaskiner, både bemærket, at etableringen var foretaget i en rigeligt fugtig jord og også forholdsvist sent på grund af vejrforholdene.
- Det var meget vådt i efteråret, så de fik ikke taget alle kartoflerne op i efteråret. Det er derfor I ser så mange spildkartofler her. De har faktisk ikke været taget op, lød det fra Kirsten Larsen på den ene af markerne med forsøgsparceller.
Med spade og jordspyd kontrollerede Kirsten Larsen også jordstuktur og jordlag i hver enkelt parcel, hvor der blev konstateret forskel parcellerne imellem, afhængig af etableringsmetode og forfrugt på markerne, som er en JB4-JB5 og dermed til den lettere side.
I marken blev der blandt de fremmødte også kigget efter regnormene, hver gang Kirsten Larsen stak spaden i jorden. Regnorme var der, men der var bred enighed om, at kartoffeldyrkningen og særlig stenstrenglæggeren kun gør noget dårligt for jorden.
- Det skal lige siges, at det er normalt, at man gerne kører en harvning før vårafgrøder, selvom man som her praktiserer cultivation agriculture. Det gør man dels for at bryde den kapillære opdrift af vandet i jorden, så man bevarer fugten, og dels for at varme jorden op, forklarede Kirsten Larsen.
Det Knækkede Plovskær
Arrangementet trak generelt rigtig mange planteavlere til foreningens fejring, der for godt 70 tilmeldte medlemmers vedkommende blev rundet af med fest og taler samme aften.
Aftenens program omfattede også uddeling af æresprisen Det Knækkede Plovskær. Her var det seniorrådgiver og planteavlskonsulent Erik Sandal der plev hædret med den særlige pris.
Prisen gives til personer, der gennem deres virke har bidraget til kendskabet og udbredelsen af pløjefri dyrkning i Danmark – og der skal en særlig indsats til, for at man kan komme i betragtning. Og det er ikke givet, at FRDK uddeler prisen hvert år.
Bagmand for forsøg med reduceret jordbearbejdning
Erik Sandal har været beskæftiget med pløjefri dyrkning og conservation agriculture helt tilbage fra starten af 00’erne, hvor han var ansat hos Seges. Her var han medforfatter af en rapport om miljøeffekter af conservation agriculture. Mens Erik Sandal var ansat på Seges, fik han også startet en del demo-arealer op med sammenligning af pløjning og ikke-pløjning. Et par af dem eksisterer stadig i dag.
Senere blev han ansat hos LMO, det nuværende Velas, hvor han var en af drivkræfterne bag projekterne OptiTill og OptiPlant.
- De forsøg var for alvor med til at sætte reduceret jordbearbejdning på dagsordenen. Den dag i dag er det nogle af de bedste forsøg, der har været lavet indenfor dyrkningssystemet, sagde formand Henrik Terp, da han overrakte prisen.
Opstart af rådgivernetværk
I en tid, hvor meget få mennesker troede på reduceret jordbearbejdning, lykkedes det Erik Sandal at starte et netværk for rådgivere, der gerne ville specialisere sig indenfor reduceret jordbearbejdning.
Netværket, der er meget populært med omkring 30 rådgivere, eksisterer den dag i dag, hvor det drives af FRDK.
Erik Sandal er selv uddannet PløjefriRådgiver og som en af få rådgivere i Danmark desuden uddannet til at lave et PløjefriTjek, der er en analyse af en bedrifts potentiale og muligheder i forhold til reduceret jordbearbejdning.
- Der var ikke mange, der havde set lyset dengang. Men det havde du. Og det er en ting, der kendetegner dig. Du er god til at gennemskue de store sammenhænge, se perspektiver og muligheder, sagde formanden.
Populær rådgiver
Erik Sandal har været medlem af FRDKs bestyrelse ad to omgang, og senest var han formand for foreningens fagudvalg.
Han har sat et stort aftryk på foreningen. Blandt andet med udviklingen af FRDKs »Fire trin af conservation agriculture”, som blandt andet definerer regenerativt landbrug.
- Du bliver ikke nem at undvære. Jeg personligt skal nu vænne mig af med sætningen »Det skal vi lige have vendt med Erik«. Din store faglige indsigt har været særdeles værdifuld for FRDK, og det har vi nydt godt af. Heldigvis fortsætter du din rådgiver-gerning lidt endnu, og der har vi glæde af dig som PløjefriRådgiver, sagde Henrik Terp.
Erik Sandals faglige viden har også betydet, at hans rådgivning, ifølge FRDK, er efterspurgt langt ud over hans naturlige rådgivningsområde.