Tip: Mål selv hvor mange kg N, P og K efterafgrøden giver videre til vårsæden
Kæmperoden her er fra en frivillig efterafgrøde, hvor man specifikt har valgt en olieræddike/radise med kraftig rodvækst, hvilket er lykkedes. Læg mærke til, at spidsen af roden er rykket over, så der altså er et dybere rodnet, end det der ses på billedet. Ser man kun på den overjordiske biomasse af blandt andet ræddike og vikke, er efterafgrøden ikke prangende, men der er altså godt gang i væksten under jordoverfladen. Foto: Agrovi.
● Den nuværende mængde grøn plantemasse på en kvadratmeter er et ret godt billede på den biomasse, som efterafgrøderne har nået at lave, siden de blev sået.
● Derfor kan man nu måle, hvor mange kg næringsstoffer en efterafgrødeblanding af olieræddike og honningurt har optaget.
● Det er en oplysning, der er meget relevant i kommende sæson.
● Klip al overjordisk plantemateriale på en kvadratmeter et repræsentativt sted i marken, inden frosten kommer.
● Brug to tommestokke, der er foldet til 90 grader på midten, og læg dem sammen til at kvadrat. Brug en helt almindelig beskæresaks og put det i en pose. Det tager kun få minutter. Vej herefter indholdet af posen.
Eksempel: 2,5 kg biomasse friskvægt på en kvadratmeter svarer til 25.000 kg/ha
Hvis tørstofprocenten sættes til 10 %, svarer det til 2.500 kg tørstof pr ha.
Kvælstofindholdet kan sættes til 3,0 % af tørstofindholdet
Fosforindholdet kan sættes til 0,4 % af tørstofindholdet
Kaliumindholdet kan sættes til 4,0 % af tørstofindholdet.
● Det svarer i ovenstående eksempel til et næringsstofoptag i de overjordiske plantedele på 75 kg kvælstof, 10 kg fosfor og 100 kg kalium.
● Af de 75 kg kvælstof der er optaget i de overjordiske plantedele, skal man regne med, at cirka 1/3 bliver tilgængelig for den efterfølgende vårsåede afgrøde.
● Dertil kommer næringsstoffer optaget i efterafgrødens rødder.
