Udnyt det store potentiale – alle afgrøder er højværdiafgrøder i dag
De høje afgrødepriser, vi har nu, giver en god anledning til at dykke lidt nærmere ned i den reelle indtjening på de specifikke afgrøder.
Af Jannie Rendbæk Sørensen, planteavlskonsulent, Agri Nord
I en lidt turbulent hverdag, hvor markederne de seneste par år har svinget meget, er det spændende at se, hvordan afgrødernes konkurrenceevne rykker sig i forhold til hinanden. De seneste to år har Covid-19 haft indflydelse på forbrug og fragt. Eksempelvis har stivelsesindustrien været ret hårdt ramt på grund af markedsforskydninger. Det seneste år har der været meget snak om fragt – og vel også energikrise. Hvad fremtiden byder på, er svær at spå om.
En ting, der er sikkert, er, at de høje afgrødepriser vi har nu, giver en god anledning til at dykke lidt nærmere ned i den reelle indtjening på de specifikke afgrøder.
Grafen viser prisudviklingen i nogle af de afgrøder, vi normalt karakteriserer som højværdi. Rug er også taget med, da den i markedet i dag med de højere omkostninger til gødning og kemi også er blevet ret interessant på nogle jordtyper. Som det ses nedenfor, er kartoflerne den eneste afgrøde, der er faldet i pris de seneste par år.
I et ustabilt marked, med stigende/svingende priser og høje omkostninger, er der et stort potentiale i de fleste afgrøder på nuværende tidspunkt. Stivelseskartofler har historisk set været en af de højværdiafgrøder, der har givet den største indtjeningsmulighed i planteavlen, men også en risikofyldt afgrøde, der kræver et stort input. Sædskifte er et krav på samtlige landbrugsbedrifter, så en optimering og bevidsthed omkring sit afkast i de enkelte afgrøder er yderst relevant på nuværende tidspunkt.
Kend dit bytteforhold
Det er ikke kun afgrødepriserne, der er steget i vejret. Det er gødningspriserne også.
Med en kvælstofpris på 15 til 18 kroner pr. kg flytter det udgifterne markant fra raps og hvede til eksempelvis vårbyg og rug, som kan klare sig med noget mindre gødningstilførsel. Der er stor forskel på input i de forskellige afgrøder.
Specielt rene planteavlere, hvor valget af afgrødesammensætningen er rimelig frit, og fokus på højværdiafgrøder typisk er mest relevant, er det vigtigt at have dette fokus. Men også hvor afgrøderne skal sendes igennem en svinestald, er det vigtigt at kende bytteforholdet på eksempelvis hvede, rug og vårbyg.
Større variationen mellem afgrøderne
I søjlediagrammet ses afgrødekalkuler – bruttoindtjening og DB1, altså bruttoudbytte fratrukket de variable omkostninger for de nævnte afgrøder i henholdsvis 2022 og 2021. De anvendte afregningspriser står i parentes på x-aksen. Tallene er taget fra Agri Nords afgrødekalkuler.
Generelt gør de øgede priser på både afgrøder og gødning, at variationen afgrøderne imellem bliver større.
Stivelseskartoflerne er stadig den afgrøde med størst potentiale. Her forventes prisen at stige lidt, men kartoflerne er omkostningstunge, hvilket giver en anelse lavere DB 1 i 2022.
Rapsen, der lige nu ligger med en historisk høj afregningspris, har overhalet frøgræsset. Dette er selvfølgelig forudsat, at avlen lykkes. Der er sket meget på sortsudvikling inden for raps, der har gjort afgrøden mere dyrkningssikker.
Hvede, maltbyg og rug ligger meget tæt. Her er det jeres erfaring, jordtype, høstkapacitet med mere der skal være medbestemmende til at tage det rigtige valg. Men holdningen om at eksempelvis vinterrug er en »andenrangsafgrøde« holder ikke mere, og på nogle arealer lykkes rug bare bedre.
Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at gødningspriserne falder markant her i foråret. En god regel at tage med kunne være, at købes der dyr gødning, så skal der også sælges en dyr afgrøde. Med ønsket om en god vækstsæson.
