Millioner fra landbrugsaftalen skal forvandles til lavbundsprojekter

Nu bliver det igen muligt for kommuner og lokale afdelinger i Naturstyrelsen at trække i ét af de helt store håndtag i den grønne omstilling af landbruget.

Siden i fredags har de nemlig kunne søge om pengene fra efterårets landbrugsaftale til udtagning af lavbundsjord.

- Vi har arbejdet på at lave en mere fleksibel støtteordning, så endnu flere projekter kan komme i gang. Det betyder blandt andet, at vi i højere grad vurderer, om projekterne i sin helhed giver den rigtige klima-effekt for pengene, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen.

Derfor er det ikke længere et krav, at 75 procent af den jord, som indgår i projekterne skal have et kulstofindhold over 6 procent. Selvom en enkelt mark i et projekt har et lavere kulstofindhold, kan det nemlig ifølge Landbrugsstyrelsen i nogle tilfælde give god mening at gennemføre projektet alligevel, hvis resten af projektet leverer høje reduktioner.

- Det centrale er, at vi gør det lettere at udtage flere kulstofrige lavbundsjorde og samtidig holder omkostningerne nede, for hvert ton CO2 der spares, siger enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen.

Våd jord bremser udledning af CO2

Når kulstofrige lavbundsjorde udtages, sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere eller ophører helt. 

- Jo mere kulstof der er i jorden, desto større er potentialet for at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor vil det variere fra mark til mark, hvor stor CO2-besparelsen bliver. De 375 millioner kroner, som kan søges i år, kan give en potentiel reduktion på op til cirka 42.000 ton CO2 årligt, siger Mette Hyldebrandt-Larsen.

De 375 millioner kan søges på to ansøgningsrunder nu, eller når 2. ansøgningsrunde åbner til sommer. Pengene går både til forundersøgelser, der skal afklare, om projekterne kan lade sig gøre i praksis, kompensation til landmændene og til selve etableringen af lavbundsprojekterne.