På Det Sønderjyske Fællesdyrskue i år nævnte borgmester Thomas Andresen i sin åbningstale, at der er vand nok til landbruget. Ingen skal mangle vand – vi skal bare have det fordelt rigtigt.
Det er vi i alle fire sønderjyske landbrugsforeninger meget glade for at høre. For netop det med fordelingen har længe været et problem i Aabenraa Kommune. Der er nemlig et stort antal af boringer til markvanding, der ikke er i brug i Aabenraa. Kommunen ved det bare ikke. Dermed lægger de ikke-aktive boringer et loft på, hvor meget vand der må bruges fra de andre, aktive boringer. De ligger så at sige og fylder i det teoretiske beregningsgrundlag – og bremser for den vanding, der i praksis er brug for andetsteds.
Der er i Aabenraa Kommune 700 markvandingstilladelser, som er udløbet, men der er kun 350 ansøgninger om forlængelse. Det sender et tydeligt signal om, at der vandes mindre i praksis end i teorien.
Derfor var repræsentanter fra de fire sønderjyske landbrugsorganisationer til møde med Teknik- og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune den 12. juni.  Blandt både foreninger og i kommunens udvalg var der enighed om, at de boringer, der ikke er blevet søgt om fornyelse til, eller hvor der ikke er indberettet forbrug for de seneste 10 år, skal udgå af beregningsgrundlaget.

Tættere på en
bedre ordning

De boringer, der er søgt om fornyelse for, vil blive tildelt en mængde vand svarende til det højeste forbrug, de har haft de seneste 10 år. Her tæller også tørkeåret 2018 med, så vi forventer, at de fornyede tilladelser fint vil kunne dække det faktiske behov.
Derudover vil kommunen udstede dokumentation for, at der er søgt om fornyelse, hvis Plantedirektoratet kommer på besøg. Vi formænd får denne afgørelse på skrift.
Fra landbrugets side havde vi dog gerne set, at hver enkelt landmand kunne få en kvittering på fornyelsen. Men for ikke at beslaglægge en medarbejder hos kommunen i lang tid, har vi accepteret kommunens forslag.

Klar opfordring til
landmændene

Selvom kommunen har et ansvar for at lave et fair beregningsgrundlag, har også vi hver især som landmænd en pligt til at indberette det, der sker i praksis. Hvis vi har boringer, der ikke er i brug eller ikke vil være i brug de næste mange år, skal vi have dem sløjfet. Ellers belaster de beregningsgrundlaget unødigt og spærrer for andre, der står og mangler vand.
Det er også en økonomisk fordel for alle landmænd, at vandet kan fordeles mere efter praksis end teori. For vandingstilladelsen har jo betydning for vores kreditvurdering. Det er vigtigt at vide, at vi kan producere fornuftigt fremadrettet. Så for vores egen trygheds og for kreditvurderingens skyld, har vi altså brug for at vide, at vi har vandingstilladelse langt ud i fremtiden.
Derfor foreslår vi fra landbruget side, at forlængelserne skal gælde i 15 år. Det skulle ikke være noget problem, når der er ryddet op i beregningsgrundlaget og vandet bliver fordelt efter behov. For så er der, som Thomas Andresen siger, vand nok til alle.

Planter