Alle taler om det. Men meget få har investeret i den fulde pakke til spotsprøjtning. Det gælder også på Esromgaard, hvor man er gået i tænkeboks om det.
Esromgaard nord for Hillerød på Nordsjælland dyrker 450 hektar med både vinterraps, rug, græsfrø, spinat og ærter.
- Men vores mest intensive afgrøder er jordbær, asparges og andre specialafgrøder, fortæller driftsleder Johannes Krenzen, der netop har fået besøg af planteavlskonsulent Andreas Skov Rasmussen, Agrovi, og hans droneudstyr.
Sammen er de ved at udvikle Esromgaards udstyr til præcisionslandbrug.
- Vi har nu udstyr til gradueret tildeling og næste mål er at kunne spotsprøjte. Men det vil kræve en opgradering af vores skærme i vores traktorer – en udgift i 100.000 kroners klassen. Og den beslutning har vi ikke truffet endnu, fastslår Johannes Krenzen.
Svært at sætte tal på
Dermed er Esromgaard på linje med en lang række andre moderne planteavlsbrug i Danmark, der har taget de første skridt ind i præcisionslandbrug, men lige klapper hesten og vurderer lidt mere på næste investering.
- Er de der 100.000 kroner til lidt mere præcisionsudstyr lige det værd i år, hvor vi også har prioriteret en række andre investeringer, spørger han Andreas Skov Rasmussen.
- Jeg kan nok finde en lidt billigere løsning på jeres skærminvestering, så I kan nå frem til at kunne spotsprøjte, lyder svaret.
- Men dette er netop udfordringen lige ud blandt langt de fleste landmænd, der naturligvis gerne vil præcisionslandbrug, graduering og spotsprøjtning. Hvad koster investeringen og hvad vinder jeg økonomisk ved det?
Det er svært at sætte tal på.
- For mig at se, skal den store besparelse i pesticider være begrundelsen for investeringen – at man ved spotsprøjtning kan nedsætte pesticidmængden med måske 75 procent. Det er en direkte besparelse og – ikke mindst – et politisk rigtig godt signal, påpeger Andreas Skov Rasmussen.
For meget information
Han oplever lige nu en stor interesse fra de nyspirede sukkerroemarker på Lolland/Falster om en droneoverflyvning og registrering af rodukrudt som blandt andet tidsler.
Udviklingen går nemlig stærkt og interessen er generelt stor.
- Alle maskinhandlere vil sælge os det bedste præcisionsudstyr, og vi er jo ikke selv specialister på det avancerede udstyr. Så vi holder os tilbage og vil gerne høre flere erfaringer, fastslår Johannes Krenzen.
- Netop i de seneste uger har der ikke været mange dage, hvor blæst ikke har forhindret os i at sprøjte. Så den tidlige søndag morgen, hvor det endelig er sprøjtevejr for mine medarbejdere, da skal man helst ikke hen at bøvle med teknisk udstyr, der ikke vil fungere eller spille sammen.
Præcisionsværktøj i rivende udvikling
Skal – skal ikke
Netop derfor sætter Johannes Krenzen stor pris på at drøfte den nyeste teknik og de seneste erfaringer med Andreas Skov Rasmussen, som er uvildig i forhold til firmasælgere og en overvældende mængde information.
- Vi overvejer, om det er vores traktorer, der skal udskiftes og dermed allerede have det mest moderne terminaludstyr. Eller vi skal opgradere de nuværende traktorer med nye terminaler.
Og dermed ligner Esromgaard nok rigtig mange andre planteavlsbrug i øjeblikket.
