L&F klager som ventet over sprøjteforbud i Beder
Sagen om ni landmænd i Beder, der af Aarhus Kommune har fået forbud mod at bruge plantebeskyttelsesmidler på deres jord, ender nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
En af de landmænd i Beder, der nu er ramt af sprøjteforbud, har tilbudt Aarhus Kommune at indgå en fem-årig aftale om pesticidfri drift. Det har kommunen ikke villet acceptere, lyder det fra L&F, der mener, at det er et klart eksempel på, at kommunen ikke vælger den mindst indgribende løsning.
Landbrug & Fødevarer har indbragt Aarhus Kommunes påbud om pesticidfri drift til ni landmænd i Beder til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det sker med den overordnede pointe, at afgørelsen er ulovlig og derfor skal ophæves.
- Aarhus Kommune har ikke løftet sin bevisbyrde for, at et forbud er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne i området ved Beder. Og det er grundlæggende krav for at kunne ekspropriere, at det er nødvendigt, samt at alle andre mindre indgribende løsninger har været overvejet og er afvist, forklarer Charlotte Bigum Lynæs, chefjurist i Landbrug & Fødevarer.
Mangler dokumentation
Fagligt har Aarhus Kommune – mener Landbrug & Fødevarer – ikke godtgjort, hvor de fundne pesticider stammer fra. Og endnu mindre har kommunen regnet på, om forbuddet overhovedet vil have en miljømæssigt forbedrende virkning. Faktisk er der ikke fundet godkendte midler over grænseværdien, og de fund der er gjort under grænseværdien omfatter kun midler, der ikke anvendes på produktionsjord.
Der er endvidere tegn på, at niveauet for fund af pesticider er dalende – helt uden så indgribende afgørelser som forbud, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
- Når der ikke er fundet midler, der i dag anvendes i landbruget, over grænseværdien, er det svært at se, at der en fare at afværge. Forbuddet vil hverken gøre fra eller til, siger Charlotte Bigum Lynæs.
Har tilbudt fem-årig aftale
En af de landmænd, der nu er ramt af forbud, har tilbudt Aarhus Kommune at indgå en fem-årig aftale om pesticidfri drift, men har afvist en tidsubegrænset aftale. Det har kommunen ikke villet acceptere. Det er åbenlyst forkert praksis i forhold til lovgivningen, vurderer Charlotte Bigum Lynæs.
- Det er et ganske klart eksempel på, at man ikke vælger den mindst indgribende løsning, og det har kommunen altså pligt til, siger hun.
Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet har opsættende virkning, og indtil afgørelsen foreligger, formentlig om godt et år, kan landmændene altså passe deres marker som hidtil. Det har, siden kommunen i slutningen af sidste år endelig vedtog at give landmændene påbud, været ventet, at Landbrug & Fødevarer ville klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
For nylig afviste selvsamme klagenævn en klage fra organisationen over Egedal Kommune, men der er tale om en anden paragraf end i sagen fra Aarhus.
