Ifølge en ny rapport fra Klimarådet bør landbrugsarealet skæres ned til to tredjedele af sin nuværende størrelse, hvis Danmark skal opfylde sine målsætninger for klima, vandmiljø og biodiversitet.
Danmarks knappe landareal skal rumme byer og infrastruktur, landbrug og skovbrug, natur og alle de andre aktiviteter og interesser, som knytter sig til arealerne.
I en ny, stor rapport peger Klimarådet på, at det især er anvendelsen af de danske arealer, der er kritisk for, at Danmark kan opfylde sin og EU’s målsætninger for klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten.
I rapporten peger rådet på, at landbrugsarealet bør reduceres med en tredjedel.
»Det frigivne landbrugsareal bliver primært til beskyttet natur i form af blandt andet overdrev, naturskov og vådområder, men en massiv skovrejsningsindsats forøger også det samlede areal med produktionsskov betydeligt«, lyder det i rapporten.
Ifølge Klimarådet skal arealanvendelsen tilrettelægges med hovedudgangspunkt i at nå målene for biodiversitet og vandmiljø, fordi man, ved at fokusere på disse, også samtidig vil opfylde en del på klimakontoen, lyder det fra Klimarådet.
»Relativt beskeden«
»Biodiversitet og vandmiljø skal sikres på specifikke arealer for at give størst mulige gevinster, men derimod er det ikke lige så vigtigt for klimaet, hvor der for eksempel rejses ny skov«, står der i rapporten.
Ifølge Klimarådet vil den mistede indtjening i land- og skovbruget være »relativt beskeden«, når målsætningerne skal opfyldes.
De samlede direkte omkostninger løber ifølge rådet op i cirka 2,8 milliarder kroner årligt i form af mistede indtægter, som især kommer »fra en mindre produktion af fødevarer og foder til husdyrproduktionen«, hvilket betyder cirka 400 kroner pr. ton CO2e.
Ifølge rådet er samfundsgevinsterne ved et bedre vandmiljø og en øget biodiversitet ikke medregnet. Klimarådet peger også på de rekreative muligheder i naturen, som giver større værdi for samfundet, hvilket reducerer omkostningerne set fra en samfundsøkonomisk vinkel.
Ifølge Klimarådet vil en omstilling og udvikling af landbrugssektoren måske ende med, at den ikke vil fylde mindre i samfundsøkonomien, selvom produktionsarealet skrumper ind.
Fokusområder
Reguleringen af arealerne bør ifølge Klimarådet bygge på tre indsatsområder
Udpegning af arealer
Miljøstyrelsen har udpeget arealer, som er særligt kritiske i forhold til vandmiljøet, men en tilsvarende udpegning for biodiversitet mangler. En målrettet indsats for at styrke natur og dyreliv kræver, at der udpeges sammenhængende arealer, der har særlig værdi til dette formål.
Målrettet indsats
De udpegede arealer bør danne grundlag for en målrettet indsats for blandt andet vandmiljø og biodiversitet. Det kan være ordninger, der fremmer skovrejsning eller sammenhængende naturarealer gennem tilskud, auktionsordninger eller bedre arbejdsdeling imellem forskellige typer af jordfonde. Ordningerne skal præmiere de indsatser, hvor synergierne er størst. For eksempel bør skov især plantes, der hvor det også gavner vandmiljøet. Det er samtidig vigtigt, at ordningerne udformes, så de tilskynder til hurtig handling.
Afgift på drivhusgasser
Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform (Svarer-udvalget red.) har i februar 2024 fremlagt modeller for, hvordan man i praksis kan afgiftspålægge store dele af udledningerne fra landbruget og arealerne. Klimarådet ser intet til hinder for at implementere én af ekspertgruppens modeller hurtigst muligt. En afgift på landbrugets udledninger fra især husdyr og gødning vil skubbe på for en strukturel omstilling og en mere effektiv arealanvendelse med mindre foderproduktion, mere skovrejsning og udtag af kulstofrige jorder, lyder det fra Klimarådet.