Skovrejsning går i stå i bureaukratiet
Trods milliarder på finansloven og hundredevis af ansøgninger er kun fem lodsejere blevet godkendt til skovrejsning – en sag fra Bornholm giver et bud på, hvordan det kan være.
Det er åbenbart ikke så ligetil at få støtte til skovrejsning på gamle landbrugsområder, hvilket en sag fra Bornholm har klarlagt. Arkivfoto
Det går langsomt med at omdanne landbrugsjord til skov i det meste af Danmark. Den 11. december i år meddelte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), at man havde givet økonomisk tilsagn om støtte til blot fem lodsejere, der ønskede at lave landbrugsjord om til skov.
I samme ombæring meldte SGAV ud, at man alt i alt havde modtaget 227 ansøgninger om støtte i forbindelse med skovrejsning på landbrugsjord, men at langt de fleste ansøgninger endnu ikke var blevet behandlet.
Styrelsen gav ikke nogen forklaring på, hvorfor det ikke går hurtigere med at behandle ansøgnningerne, men en sag fra Bornholm viser, at der måske er en forklaring på den sløve sagsbehandling: Bureaukrati.
Må vente i årevis
På Bornholm arbejder den tidligere landmand Henrik Brandt på et projekt, der skal omdanne 20 hektar jord til skov, men det er ikke en nem øvelse. Det skriver TV2 Bornholm.
Da området, hvor skoven skal være på, ligger indenfor kystzone, har Henrik Brandt måttet vente i halvandet år på at få grønt lys fra Kystdirektoratet. Men som om det ikke er nok, skal projektet nu igennem en miljøscreenning hos Bornholms Regionskommune.
Ifølge Michael Stoltze er det helt grotekst, at mange skovrejsningsprojekter rammer i en skov af bureaukrati. Arkivfoto
Og det kan først ske i 2027. Sagen får nu hård kritik af Michael Stoltze fra Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm.
- Det er helt grotesk det her. Først tager det flere år at få projektet godkendt i Kystdirektoratet, og nu skal den så ligge i to år på kommunens bord. Det kan ikke være rigtigt, siger han til den regionale tv-station og tilføjer, at eksemplet fra Bornholm er udtryk for en national problemstilling.
Håber det bedste
Selv siger Henrik Brandt til TV2 Bornholm, at han ikke kan vente i evigheder på at der sker noget i sagen.
- Nu køber vi jorden og håber på det bedste. Det kan jo ikke nytte noget at vente og vente. Jeg tror ikke, de(i kommunen) har set på min dåbsattest, siger Henrik Brandt med et smil til den regionale tv-station.
Til skovrejsningsordningen for 2025 var der afsat penge til at rejse 9000 hektar skov, men ifølge SGAV ser det ikke ud til, at ordningen blive udnyttet fuldt ud
det kommende år. Frem til 2045 er der afsat i alt 20 milliarder kroner til skovrejsningsindsatsen.
